Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Intellektualisme og revolutionisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
43
arbeiderne som klasse. Nu gjælder det mer e, nem
lig indordningen av en forholdsvis emancipert og: bevisst
arbeiderklasse i den samle de kulturorganisme. Det
ensidig klassebevisste synspunkt maa derfor nu vige
plassen for et omfattende kulturelt grundsyn. Det tvin
gende krav, som vor tid stiller ikke bare til socialisterne,
men til alle partier, er derfor en fordomsfri forstaaelse
av de betingelser, hvortil et organisk livskraftig kul
turliv er knyttet, og sociale tiltak paa grundlag av en
slik forstaaelse. Tiden forlanger sociali ser i n g i
den allervideste betydning av dette ord. D. v. s. den
forlanger en fornyelse av alle de kræfter, som kan over
vinde individets og klassernes egoisme, ikke ved tvang,
men ved fri social forstaaelse. Frihetsidealet kræver
socialisering ved fri overbevisning, d. v. s. paa grundlag
av en oplyst etisk samfundsopinion. Dette er ganske
visst en vanskelig opgave, og det kan være fristende
at falde tilbake paa et surrogat, nemlig socialisering ved
et gjennemfort tvangssystem. Men gjor man det. da
opgir man frihetens kulturideal paa halweien og syn
ker ned i et despoti, som forutsætter en dump, übevisst
vegeterende masse, ikke en vaaken kulturbevisst men
neskehet. Bolsjevismen er derfor ikke et tegn paa kraft,
men paa avmagt. Den viger tilbake for den høiere op
gave, som utviklingen nu stiller os, og blir derved et
redskap for forfald og opløsning.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
