Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frihet, likhet, broderskap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
60
mennesker og nodvendigheten av et broderlig samvirke
med dezn. I dr. Rudolf Steiners tregreningsidé er —
saavitt jeg har kunnet se — disse idealer for førstegang
paa en organisk maate stillet ind i kultundealet og kul
turutviklingen. Rudolf Steiner fremholder, at den sam
lede menneskelige kultur omfatter tre grundforskjellige
omraader, og at forskjellen mellem disse kommer til ut
tryk i forskjellen mellem de tre ovennævnte idealer: for
aandslivet gjælder frihetens ideal, for stats- og rets
livet likhetens ideal og for det økonomiske liv broder
skapets (eller samvirkets) ideal. Den livsimpuls, som
maa besjæle disse tre omraader, forat kulturlivet .skal
bli sundt, hænger paa det nøieste sammen med hvert av
de tre idealer. Aandslivet er paa det nøieste knyttet
til personligheten, dens frie selvutfoldelse og indflydelse.
Men paa stats- og retslivets omraade maa den enkelte
personlighet stille sig paa like fot med alle andre per
sonligheter: like stemmeret for alle, og likhet for loven.
Paa det økonomiske omraade maa de forskjellige fag og
de enkelte bedrifter inden de forskjellige fag broderlig
virke sammen. Specielt maa dette samvirke etableres
mellem de bedriftsskapende og bedriftsledende kræfter
paa den ene side og de arbeidende kræfter paa den
anden.
Formaalet med denne tregreningsidé er ikke at
danne noget politisk parti eller en bestemt socialokono
misk skole. Dens betydning ligger — efter min me
ning — deri, at den opstiller et positivt socialt kultur
ideal, som kan stilles op mot Marx’s materialistiske hi
storieopfatning. Med den materialistiske historieopfat
ning hænger jo den kommunistiske og gammelsocialisti
ske politik paa det nøieste sammen. Lægger man tre
greningsidéen til grund, kommer man ind i en anden
politisk linje, hvor hensynet til samfundets samlede kul-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
