Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Fra Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
gik Wäinämöinen snarligt ud og søgte efter dem.
Da kom han til en Lund; der sad en Jomfru, en
ung Pige fra Dalen.
Hun græd just ikke, men var ikke heller
rigtig glad. Hun sad og sang paa en Vise for
sig selv i den Hensigt at fordrive Aftenen, medens
lmn ventede paa sin Elskede.
Gamle Wäinämöinen lister sig sagte og
betænksomt hen til Pigen og beder hende om en
Haarlok til Strenge paa sin Harpe, for at kunne
give Glæden Luft i Toner.
Han fik, hvad han ønskede til Glædens
Redskab, og saa var Harpen færdig. Nu satte den
Gamle sig paa Stenen, stemte Harpen og lod
sine Fingerspidse løbe over sin Kanteles Strenge.
Saa blev der Klang i den løvrige Birk, og
Pigens Haarstrenge, stemte ved hine underfulde
Skruer, der vare dannede af Gulddryp fra Gjøgens
Tunge, bævede af Glæde.
Wäinämöinen spiller, Ekkoet lyder fra
Klipperne, Stenene fare henover de skvulpende Bølger,
Gruset flyder paa Vandet, Furutræerne betages
af’ Fryd og Stubberne danse paa Sandmoen.
Kalevalas Kvinder kaste deres Søm for at
haste til Stedet og lytte. De ældre staa med
Haanden under Kind og de unge med taarefyldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
