- Project Runeberg -  Bordtaler : et lidet udvalg /
46

(1889) [MARC] Author: Martin Luther Translator: Andreas Martin Corneliussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte samling - Verden giver ugjerne retskafne prædikanter [XT] - Hvorfor man kommer sammen i kirken [XT]

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46
og tilsagte løn, som de ikke kunde undvære uden at
lide nød; thi saasnårt de krævede den, hvortil de dog
havde fuld ret, sagde man om dem: Prester er griske!
«I har annammet det for intet; giver det for nitet!»
(Matth. 10, 8).
Da sagde dr. Mart.: «Verden er ikke værd at
modtage den himmelske skat, ei heller at give tjenerne
noget. Derfor vil den have uforskammede betlere og
skrighalse, som broder Matthes hos kurfyrsten, hvem
knrfyrsten paa hans tigging og gnaal havde lovet at
give en pelskappe. Men da rentemesteren eller skatte
fogden ikke havde kjøbt kappen, sagde han offentlig
i prædikenen for fyrsten: «Hvor bliver der saa af
min pels?» Saa blev der for anden gang givetfogden
befaling til, at han skulde sende ham den. Men da
det atter blev glemt og ikke agtet paa, brød han igjen
i en anden prædiken i fyrstens nærvær offentlig ud
med: «Endnu har jeg ikke faaet pelsen!» Endelig
fik han da pelsen ved saadan heftig og uforskammet
paagaaenhed. Saaledes vil verden presses; med glad
hjerte og gjerne giver den intet; enten giver den af
tvang eller af overtro for vindings skyld, for at tjene
noget derved.» .
Hvorfor man kommer sammen i kirken.
Den 7de juni aar 45 paa første søndag efter
trinitatis var dr. Martin Luther vred og skjeldte dem,
som sad der og mumlede og brummede i kirken, nåar
man sang salmer og aanclelige viser. «Thi kristne og
gudfrygtige hjerter kommer ikke sammen i kirken for
at bræge og mumle, men for at bede og takke Gud.
Yil I endelig», sagde han, «røte, brumme, grynte og
knurre, saa gaa ud blandt kjørne og svinene, de vil
give eder høveligt svar, og lad kirken uforstyrretU

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:31:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bordtaler/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free