Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
...11-.
flere Gange drevne fra Slagmarken, men efterat Lvon var faldet-i) nødtes
den tavvre Skare til at tralle sig tilbage og til at efterlade hele det Sov-
vestre Missouri i Rebellernes Hænder. Oberst J- A. Mulligan« tom
med 2,500 Mand laa bag Forstandsningerne ved L e r i n g t o n, blev
snart derpaa angrebet af 20,000 Rebeller anførte af Gen. rice og
nødtes efter 4 Dages Kamp og efterat han havde bortskndt al tn Anm-
nition til ten 20de Sept. at kaoitulere. I Oitober brød Fremont ov
fra St Lonis og drog i Spidsen sor 30,000 Mand mod Gen. Prire-
som nu trak sig tilbage Svdover til Springfield. Da Fremont ankom
til Springsield« erfarede han, at Gen. H u n t er var udnoeont til hang
Eftermandka Hunter overtog den 2den Nov.Komrnandoen og til-
traadte ifølge høiere Befaling et Tilbagelog med Herren. Nogle Uger
efter blev Gen. H. W H a il e ck udnaevnt til Hoistkommanderende i
Misfouri. — Imidlertid havde Fienden slaaet en befaestet Leir i B r l-
m o n t naesten ligeoverfor Eolumbus i Kentucko, fra hvilken Bv Redel-
generalen. L Polt (en Broder af Er Pritesident Polk) agtede at sende
Zkorstaerkninger til Priee i Mit-somt For at hindre dette gik 3,000
Mand under Gen. Grants Befalingsifid ombord izDamp-
N) Under Striden gav Lvon sine Trapper Ordre til «med Bajonetten at
drive Fienden paa Flngten«, stillede sig dervaa i Spidsen for et Regrs
ment og raabte: «Kom, mine tapvre Mænd jeg skal anføre Eder «
Oplivede af sin Anforers Ord og Exempel, dreve hans «tapvre
Mænd« Fienden fra den Stilling denne indtog, hvorunder dog mange
af dem —- blandt dem Lyon —- faldt.
M) Fremonts Forflvttelfe fra Missonri til Kentuckv bevirkedes ved deli-
tiske Grunde. Han havde nemlig vrokl am eret Krigsloven
ogudgivet en Ordre om, at Slaver, der tilhørte .Rebeller,
v ar e fr i, hvilken Ordre de For. Staters Præfident saa sig bcfotet
til at modifisere. Regjeringen i Washington vilde nemlig endnu ikke
tage noget afgjørende Skridt i Krigenel Hovedspørgsmaal, S la v er z-
ka g elkr. idet den ikke vilde «aftaste enhver Vro til Forsoning og Bi-
ægge e«.
et»)U. S G r a nt havde efter den mexikanske Krigs Slutning indgaaet
Ægteskab ned Julia F. Dent, Datter af en Kjobmand t St Louts og
som Kvartcrmester fulgte sitRegiment (4 Jnfantri) tilDetroit, Mich.,
hvor han opholdt sig til 1867, da Regimentet forlagdes’ til Sacket
Hatbour, New.York. Da Regimentet det følgende Aar fik Ordre til
at gaa til Stillehavskvsten, fulgte Grant det til Fort Vaneouvez«,
Oregon, hvor han i Ang. 1853 udneevntes til Kavtain og Komvagtm
chef, men tog i Juli det paafølgende Aar Afsked fra Krigstjenesten.
Han begav sig nu til Missouri og fik af sin Svigerfader en «Farm«
paa 60 Akres, paa hvilken han boggede et Blokhus, i hvilket han og
hans Familie boede i 4 Aar. Grant var en flittig og duelig «Far-
mer«, men det var alligevel altid fattigt for ham- ·Han opgav des-
a·atsag Jordbruget og blev Jntassator, men kunde derved nevve nok
ttene sit Lin Ophold. Tilsidst fik han Ansættelse hos fine Brødre,
der vare Garvere i Galena, Ill. Derhen flyttede han »i 1859 og var
t et Aars Tid beskjæftiget med «at kjøbe ·hader og veke Læder«. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
