Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - "Rekonstruktionen" og Republikkens Fremgang i vore Dage - Hayes's Styrelse (1877-1881) - I. Partistridigheder - II. De For Staters indre Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvilket erilaeredeih atKongr essen ikke bavde Ret til at ov-
.haeve d en Kiendelse der havde afgtort Spørgsmaa-
let o m P raesi d en tva»lget og at ethvert Forsøg vaa at hæve sam-
me var revolutioncert og mishilligedes som saadant af Huset. Denne
Beslutning antoaes med 215 mod 21 Stemmer.
· Dcmotkotitt Lovgiomo . uuock Konge-eau 1878 og 79
gxorde Demokraterne et alvorligt Forsøg vaa «at tulte ud Nattonalre-
meringen«. For at berede sit Parti en Anledning til at vinde en let
Seier ved Valgene i 1880 foiede de d e m o k ra ti si e Lovgivere til Be-
vilningslovene visse Ti ll aeg («Riders«), ved hvilken det bestemtes. at
hverken de Jor. Staters eivile Embedsmaend eller Tropder skulde have
Ret til at tjeneftgjore som Vogtere af Ordenen ved Valgene i de forskjel-
lige Statenmen ogsaa at visse vigtige Dele af Valglovene skulde hæves
tilligemed Loven angaaende Jurvmaends Prøveed. Da det revubltkans
ske Senat ikke kunde bisalde disse Tillaeg opholdt Demokraterne Sagen,
indtil Kongressen adjournerede, uden at have bevilget de af Regjeringen
forlangte Bevilningev Proesidenten var desaarsaa nødt til at sammen-
kalde en Extr a Ses s i o n af Kongressen om Vaarcn1879. Ogsaa
Senatet var da demokratisk og de ovennaevnte Bevilningsforslag tillige-
med deres «Paahoeng« bleve vedtagne baade af Senatet og Huset, men
bleve belagte med Pcaesidentens Beto. Denne Strid mellem de derud-
kratiske Lovgivere og den revublikanske Praesident fortsattes senere under
den 4 6d e K on gr es 1879 og 80. Jngen af Statstnagterne veg fra
sin engang indtagne Stilling Om - Forsonligbed« kunde der nu lige-
saalidt vaere Tale som om Eftergivenhed paa nogen at Stderne.
» Ih De For Staters indre Udvikling. 1) Titul-
tteucstekefotmen. Hayes iremholdt i Begyndelsen as sin Styrelse ved
flere Leiligheder Nødvendigheden af en g r u n dig R e f or m i C i v i l-
tje n est v ae rk et og gjorde sig ogsaa for Alvor Uma e for, at gjennem-
føre en saadan, men man erholdt derved kun liden Bt and af de volitiske
«Ledere«. Selv en samvittighedsfuld og rettaenkende Mand omgav han
sig med ligesindede Tjenere og ihvorvel han ikke formaaede at atsiaffe alle
de iCiviltjenesten raadende Misbrug, udøvede han dog ved sit Exempel
og sin redelige Nidkjoerhed for Refornt en velgjørende Indflydelse paa
Nationalregieringens EmbedsmaendH og hans Grundsætninger om
s) Unionsregjeringen tabte paa hver 1,000 Dolk-Z. som gik gjennem Een-
hedstnoendenes Haanden under W as hin g t o n 82 22« under
Adams 8259,under Jefferson 82.7l5,under Madison
s4.16, under M o n r o e 88.58, under J. Q. A d a in s 84 89,
under Ja ckso n s7.52, under Va n Bure n 811 71, under
Harrison og T yle r 8640, under-Bolt s4.08, underTatp
lor og Fillmore s4.19,under Pierc e 8356,underBu-
chanan 83.81, under Lin c o ln 76 Cents, under I o h n s o kc
67 Cents, under G r a n t 24 Centg og under H a v e s fire Jern-
tedele Cents.
TE«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
