- Project Runeberg -  Paa uvante Stier /
Røverkollen

Author: Johan Henrik Borrebæk - Tema: Norwegian Literature, Oslo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Røverkollen.

Fra den gamle Trondhjemsvei tog der ved Grorud Skydsstation i gamle Dage af en Kjørevei til Bergen, - Bergensveien, som den endnu den Dag idag kaldes. Denne Vei var en af de tre Passager, der førte fra Romerike ned til Viken.

Allerede i Haakon Haakonsons Tid omtales en Vei over Leirheimsskogir (Lørenskogen) til Gjoleid (Skedsmo), ad hvilken Vei den nævnte Konge lod trække sine Skibe, da han skulde paa sit Vermelandstog. Endnu ældre er vel Veien over Gjelleraasen (Gjølluraas), da denne, saa langt vor Historie rækker, har været Forbindelsesvei mellem de gamles Raumarike og Viken. Den tredie Vei, Bergensveien, der fører over Bjøraasen, er formodentlig af yngre Dato, og jeg kjender kun til, at den nævnes under Karl XII's Tog mod Kristiania, da Nordmændene stængte alle disse tre Passager slig at Heltekongen maatte spadsere udenom og nedover til Enebak, før han kunde komme frem til sit Maal, Kristiania.

Rimeligvis har der dog fra ældgammel Tid været en Forbindelsesvei mellem Viken og Nittedal over denne Aas, da den absolut er den snareste. Den kommer ned ved Markerud i Nittedal.

Denne gamle Vei, del nu forlængst er nedlagt, har altid forekommet mig meget interresant. Gjeten har været Ingeniør, for saavidt som den gaar bent frem over høie Aasen, med svære Bakker baade nedover mod Aker og mod Nittedal.

Men til Gjengjeld fører den gjennem herlige Trakter. Paa høire Haand har man strax ved Grorud Rankollens bratte Fjeldvæg - vel en 2-300 Fod høi. Intet Menneske har endnu vovet at klatre op gjennem den bratte Vægs Rifter, der er oversaaet med Birk, Furu og Bregner, altsammen hængende i yppig Mangfoldighed udover, som om de svævede mellem Himmel og Jord. Her er det virkelig saa, at Trærne i Fjeldet saar sine Blomster paa de underliggende Pladses Tag.

Og naar man saa har klatret de bratte Stemmerudvandsbakker op, er man paa Veiens Høidepunkt, hvor man hele Plateauet bortover, indtil Veien igjen stiger ned i Nittedal, ledsages af smilende Indsøer afvexlende paa begge Sider af Veien, - med Vandet skvulpende op mod Veilegemet. Det er Stemmerudvand, Stokkevand og Romstjern. Og ovenover Vandene hæver sig den 1400 Fod høie Røverkol, - den gamle Grænsevagt mellem Raumarike og Viken.

Om denne Kolle gik der i gamle Dage mange Sagn, men de er nok nu glemt af Akers Befolkning. Min Far vidste endnu at fortælle endel om den, og alle gik de i den Retning, at der i sin Tid huserede Røvere paa Kollen.

Enten det var min Oldefar eller en anden, husker jeg ikke; men sikkert er det, at det var en Akersbonde, som var ridende Postbud mellem Kristiania, Nittedal og Hadeland. Da han en stille Maaneskindsnat rider langs Stemmeruds Vandbred under drømmeriske Betragtninger af Skovskyggerne paa Søens oplyste Flade, bliver han pludselig omærksom paa, at en af Skyggerne fra en overhængende Bergknat strax foran bevægede sig. Usikre som Tiderne var, skjønner han strax hvad der staar paa, men frem maatte han med sin Postvæske. Det var da ingen anden Raad end at give Hesten alt, hvad han orkede, med Spore og Pisk, og afsted for han forbi det farlige Punkt uden andet Men, end et par Slag over Hestens bagre Lænd - en Ting, der gjorde, at den endmere paaskyndede sit Løb. De Slag, der var tiltænkt Rytteren, rammede blot Hesten, og heldig slap han fra Stimændene dengang.

Saa var der imidlertid en Nat gjort stort Indbrud paa Bredtvedt, hvor endel af Røverne havde stængt Bonden inde i Vaaningshuset og holdt Vagt for alle Døre og Vinduer, medens den øvrige Bande renskede Staburet. Til Røvernes Uheld var der den Nat Sporsne. Dog, - deres Færd tabtes i den nærliggende opkjørte Trondhjemsvei. Ingen kunde skønne, hvorfra de var komne eller hvorhen de var dragne, - enten op eller ned Trondhjemsveien. Men samme Morgen havde en gammel Kone fra Gruesletten været oppe ved Stemmerudvand for at hente Brænde, og hun havde set et Spor som efter en uhyre stor Mand, gaaende fra Røverkollen og ned mod Bygden. Da hun nærmere skulde bese Sporet, skjønte hun at det var flere Mænd, som havde gaaet i hinandens Spor, og da Sporene heller ikke var rigtig naturlige, skjønte hun, at de havde havt Støvlerne bag frem, og at altsaa Sporet førte til Røverkollen. Nu blev denne omringet og samtlige Røvere knebne, og der fandt man Mesteparten af Byttet fra Bredtvedt. Jeg hørte i min Ungdom ogsaa flere andre Sagn om Røverkollen. Og sikkert er det, at det i Begyndelsen af forrige Aarhundrede var mindre trygt at færdes over disse Aaser, og det berettes udtrykkelig fra 1807, at ingen vovede at reise over Gjelleraasen paa den anden Side af Røverkollen, efter at det var blevet mørkt om Aftenen.

Men Grunden til, at alle disse Sagn netop er henlagt til Røverkollen, kommer vel neppe deraf, at Røvere virkelig har holdt til der. Derimod kommer de visselig deraf, at der paa Røverkollens tvende Toppe findes fire gamle Røser antagelig efter Varder, tildels af betydelig Størrelse. De senere Slegter har glemt, at Aasen i sin Tid var Vardepost mellem Viken og Romerike, - den, hvorfra der kunde varsles baade østover til hele Romerike og nordover til Hadeland, naar Fare var paafærde. De underlige Stenrøser paa Toppen har Befolkningen saa sat i Forbindelse med Fortidens Røverhistorier, og de er da i Folkets Fantasi blevet befolket, og Aasen givet et nyt Navn, Røverkollen, istedenfor Romskollen efter Gaarden Rommen.

Og fortrinlig skikket som Vardeaas har Røverkollen været. Fra dens Top er der fri Udsigt ned paa Ekeberg, hvor der skal have ligget en Varde, der var let at faa tændt af Oslos Beboere. Og desuden kan man se hele Kristianiafjorden helt udover mod Drøbak. Det siger sig selv, at hele Østre Aker og Oslo ligger for ens Fod.

Men mest Betydning havde dog Røverkollen, fordi den er synlig for hele Romerike. Fra dens Top kan man se hele det gamle Romerike fra Øieren helt op mod Odalen. Mistbjerget ved Eidsvolds øvre Ende afslutter Synskredsen i Nordost og mod Nord ligger hele Nittedal og Hakedal for ens Fod og over dem fjernt i Nord Paradis-Piperfjeld, som formentlig ogsaa havde sin Varde, der lyste ned gjennem Hadelandsbygden.

Intet Under derfor, at Varden paa Røverkollen har været godt udstyret, - at tænde Ild i den var jo som at tænde Ild i samtlige Vikværjer, Raumarikinger og Hallændinger. Paa den søndre Top er der derfor tre Røser - hvoraf de to saavidt jeg skjønner har været benyttet til Vardeilden - - den tredie derimod til et Slags Vagthus. Men størst af alle har dog Varden pan Nordre Top været. Den er vel sine 70 Skridt i Omkreds, og endnu den Dag i Dag er Yderrøsen sine 3 Alen høi.

Det ser ud, som den brændende Vedstabel har været indmuret, og at der har gaaet en Gang ind til dens Indre, c: der, hvor Fængstaalet skulde anvendes.

Alle Varderne besfaar af Stene, hvoraf ingen er større end et almindeligt Mandsløft - men uhyre vanskeligt maa det have været at faa sanket al denne Masse Sten sammen med Hænderne, og nogen anden Maade har de gamle Normænd neppe havt at arbeide paa deroppe paa Høiden.

Frit og vakkert ligger Røverkollen. Til dens Varder har Romerikes kjækkeste Høvding Haakon Ivarson ofte set op - til dens Varde har Alf Knutson sendt sine lønligste Tanker, naar han i tunge Tanker gik om paa Gaarden Sørum i Sørum - tvivlraadig om han turde heise Frihedsbanneret for det elskede Fædreland, og Røverkollen har set henfarne Slegters Storhed gaa i Grus.

Det er længe siden nu, at vaabendjerve Nordmænd øvede sine kraftige Idrætslege paa Legvold (Leikvellir) derhenne ved Skedsmo Kirke, det er længe siden nu, at en Haakon Haakonson var Gjest paa Berg ved Nitta - det er længe siden nu, at Gudbrand af Nesgata (nu Neskute i Nittedal) førte en Ulv i sit Vaabenmerke.

Men fagert er der paa Røverkollen. Den blinkende Kristianiafjord i Syd med de hundrede Seilere og den store By lige ved Bunden. De bugnende Agre og de grønne Sletter fra Fjorden hele Aker op til Kollens Fod og saa østover! Øierens blinkende Smaragd fjernt i Syd, hvortil Nitta og Leira strømmer som Sølverbaand gjennem de smilende Bygder. Og disse Bygder igjen kranset af lysere Løvskov, bag hvilken de fjerne Aaser runder sig i dystert mørkegrønt. Og opover mod Nord under ens Fødder den fagre, trange Nittedal med Elven i Midten og høie Aaser paa begge Sider, og saa Paradisfjeldet og Variskollen som brat Afslutning paa al den grønne Herlighed derover.

Mod Vest Nordmarkens og andre Skove med blinkende Vand i Vand under ens Fod.

Og fra Kristianiafjordens Bund til Aaserne mod Solør og Hadeland Gaard ved Gaard med vakre Haver og Lunde omkring, alene afbrudt af Gjelleraasen. I Sandhed - Øiet bliver aldrig træt af at skue paa al den Herlighed, som Vorherre her breder ud for ens Fod.

Men Røverkollen er glemt; dens Saga er glemt - dens Sagn er glemt. Der er ingen Restauration deroppe, og saa er der jo ingen optraakket Sauesti didop. Kristianiafolket er som Sauen - der nogle gaar foran, der gaar de andre efter. Og naar nogle af Hovedstadens floshatklædte Sportsmænd engang har faaet udskreget Holmenkollen som det eneste saliggjørende Sportsudflugtssted, maa naturligvis alle de andre gaa den engang optraakkede Sti. De har da Fornøielse ved at kjende sig som hjemme - som paa Karl Johan - , hvor de den hele Tid maa gaa med Hatten i Haand.

Ja - lad dem da gaa, og god Fornøielse paa Turen ! Der gives dem, som er glad, de kan være kvit dem et Øieblik - der gives dem, for hvem Naturen og dens ensomme Stunder og stille Minder er mere værd en tusind Restaurationer.

For dem, der vil forsøge Toppen, skal det oplyses, at den hele Tur tager en Time fra Grorud Jernbanestation og kan gjøres paa en Formiddag. Som Fører kan anvises Hakon Johannesen Gruesletten. Man bør gaa op paa søndre Side af Aasen - gaa lidt rundt paa Toppene, da de er skovbevoxede - og saa ned paa nordre Side, hvorfra Udsigten er friest. Ikke mindre end 6-8 Kirker kan ses fra Toppen. Paa Gruesletten voxer kanske Norges merkeligste Grantræ.


Project Runeberg, Thu Aug 17 21:12:30 1995 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/borrebek/05.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free