Saalangt vor Historie gaar, omtales Raumarike. Det er saaledes et af de ældste Landskaber i Norge. Og saa langt vor Historie gaar, har Raumarike ikke havt snarere Vei til Sjøen end over Gjelleraasen, de gamles Gjølluraas.
Navnet kommer sandsynligvis af Skedsmos gamle Navn Gjoleid, der skal betyde: det vindbare Jordstrøg. Og de gamles Vei kan ikke have gaaet paa andet Sted end netop der, hvor den gamle, nu nedlagte Trondhjemsvei tog over Aasen ved Skjellebæk ovenfor Grorud. Slegt efter Slegt, saalænge Norge har staaet, har saaledes vandret den gamle Vei over Gjelleraasen, der var Grænseskillet mellem Viken og Raumarike.
Denne Vei har altid virket i en særlig Grad tiltrækkende paa mig, dels fordi man har paa Følelsen, at man vandrer i Fædrenes Spor, dels fordi Veien fører gjennem herlig Natur.
Allerede den gamle Gaard Rommen minder om Norges ældre Bebyggelse. Den ligger straks hvor den gamle Vei tager op øverst i Aker. Ellers ender alle Gaardsnavne heroppe paa «rud», «set», «tvedt» osv. hvilket alt tyder paa en yngre Bebyggelse, medens Endelsen «en» er det gamle «vin», der gjenfindes i en Krans af Gaarde rundt Kristianiafjordens inderste Bugt, fra Ullern i Vest til Tøien og Hovin i Øst. Det betyder Græsmark, og alle disse Gaarde har saaledes sandsynligvis været Græsmarker under de gamle Vikingsæder og Templer nede ved Fjorden.
Straks ovenfor Rommen tager den gamle Vei af ved Skjellebæk, - hvis Navn antyder den gamle Grænse mellem Distrikterne. Den fører først opover bratte Bakker. Dens Bredde - bredere end den nuværende Trondhjemsvei - antyder hvilken Trafik her har været i gamle Dage. Nu ligger Veien der bred og folketom, men med yppigt Grønsvær og fineste Blomsterflor udover - ret et vakkert Minde over de gamles Færd, Kamp og Strid her paa Aasen. Og oppe paa Toppen og i Kneikerne sees Levninger af de gamles Hvilesteder, - Hustomter med gjenstaaende lave Syrenbuske, - og saa en Vasgrop eller Smaadam, hvor Hestene er blevet vandede.
Nu er det haarde Vilkaar for Syrenen, stakkar, - den slider for Føden opover de magre Bergskrænter og kryber omkring kvarterhøi som Dvergbjerken paa Fjeldet. Og i de gamles Damme har den hvide Calla, den gule Brøndsle og det skjæggede Bukkeblad slaaet sig ned, - nu da de faar Fred for Hesteben og Hestemuler.
Skogen stænger noget for Udsigten tilbage udover Aker, men er dog alligevel ret vakker. Men vakrere bliver den straks man kommer over Høiden, hvor man ser udover Skedsmo, Nittedal, Fet og Øieren med de gjennem disse Distrikter strømmende fagre Elve. Seet fra denne Kant er disse Bygder usædvanlig tiltalende med sine velstelte Gaarde, grønne Lunde, mørke Aaser og skinnende andstriber indimellem Bygd og ude i Horisonten.
Men studser man over den gamle Veis Bredde, maa man end mere studse over Veiens Bygningsmaade. Det er vistnok nu det almindelige, at Ingeniørerne bygger op et Veilegeme, naar de skal lægge en ny Vei. Men ikke saa hos de gamle. De har gravet ud sin Vei i Fjeldet, og paa begge sider af Veien ligger al den Sten og Fyld, som har været paa Stedet, i store Røser. Ogsaa paa den Maade kan man faa en Vei, men slemt er det i Regnveir, da Veien bliver den naturlige Afløbsrende for Vandet. Til Render bliver der nemlig ved en saadan Bygningsmaade ingen Plads.
Og den gamle Vei over Gjelleraasen har da vistnok voldt hin Tids Færdesfolk mange Ærgrelser under sterke Regnskyl. Men morsomt er det at se den Maade, hvorpaa de gamle lavede sin Vei, hvilket tydeligst sees i Bakkerne ovenfor Skjellebæk.
Kommen over Aasryggen møder Øiet det herlige Panorama over endel af Romerike, som før sagt. Men man støder ogsaa straks paa Minder om de gamle Fædres Færd. Første Gaard er Lamoen, nu Exereerplads, før de gamles Ladaugar, og straks efter den gamle Gaard Flestein. Navnet skal komme af «Fret» og skulde altsaa hede «Fretstein». Ordet brugtes mest i Mythologien, og en Forsker antager derfor, at der paa Gaarden har været en Rokke - eller anden stor Sten, der gav Orakelsvar, naar den blev spurgt til Raads. Altsaa har vi her en direkte Overlevering af et Navn fra vor ældste Hedendom. Og videre nedover paa begge Sider af Veien ligger da en hel Del gamle Gaarde som Kjeller (Tjaldar), engang et Herresæde, - Ulreng (Ullaren, efter Guden Ull), - Skogvold (Skopavellir - en Rendebane eller Idrætsplads).
I det hele er en hel Del af Gaardsnavnene heromkring de samme som i gamle Dage, blot noget forvansket. Saaledes har Gaardene Skogvold, Glømmi og Legvold tidligere hedt henholdsvis Skopavellir, Glymheimir og Leikvangr. Alle tre har været Idrætspladse, som Navnene viser.
Straks der den gamle Vei munder ud i den nye Trondhjemsvei, ligger den gamle Gaard Bøler med Akershus' formentlig største Egetræ. Denne Eg maaler i Mandshøide 7 - syv - og ved Roden 9 - ni - Meter om Stammen, - som man ser, et ganske vældigt Træ. I gamle Dage stod der et lignende Egetræ paa Gaarden Huseby i Vestre Aker, lige ved Kastelbakkens Fod, der hvor Skirendene før holdtes. Det var saa stort, at otte Mand kunde staa ved hinandens Side inde i den hule Stamme, og dens Rødder gik sine 300 Alen udigjennem Jordet. Dets Indre var Tilholdssted for Katugler og Flagermus. Men en vakker Dag gik Træet op i Luer, idet nogle Rugdeskyttere nok havde været uforsigtige med et kaste fra sig brændende Fyrstikker inde i den tørre Knas i Stammens Indre. Saa stor er ikke Bøleregen.
Dersom det er sandt, som Sagnet gaar, at Egen vokser i 300 Aar, staar stille i 300 Aar og forgaar i nye 300 Aar, saa kunde det gamle Egetræ fortelle en ganske broget Historie om Fædrenes Færd paa Romerike. Siden jeg taler om de gamles Færd langs denne vei, kan det maaske være paa sin Plads at minde om nogle af de historiske Begivenheder paa Gjelleraasen. Som bekjendt slog Olaf den Hellige de opsætsige Bønder ved Nitsund Bro, straks over Gjelleraasen. Over Gjelleraasen kom Romerikingerne imod Sverre i Oslo i slig Mængde, at deres Tog rak fra Aasen (formentlig dog kun Grefsenaasen) helt til Sjøen. Og i 1716 maatte Karl XII vige udover Øieren for Bønderne paa Gjelleraasen, - dem han dog senere sprængte, da han var kommen sig fast i Kristiania.
Til Gjelleraasen sendte Haagen Mathiesen paa Linderud sin «Karos» i 1814 for at hente Christian Fredrik, og did kjørte han ogsaa senere paa Aaret Karl Johan i samme «Karos».
Ved Sammenstødet med den nye Trondhjemsvei forsvinder den gamle Vei. Men Turisten kan fortsætte nedover den nye til det historiske Nitsund, hvor der nu er en prægtig Bro. Denne var i min Barndom afstængt ved en Bom, og man maatte betale Sundtold, naar man skulde over. Derfra kan man fortsætte tilfods ned til Lillestrøm eller ogsaa med Baad paa den vakre Nitta. Turister kan ogsaa tage opover til Skytta og over Røverkollen tilbage til Grorud, - eller opigjennem den vakre Nittedal til Nordbanen.
En Tur over Gjelleraasen er let, vakker og interessant.
