- Project Runeberg -  Paa uvante Stier /
Sølvsberget

Author: Johan Henrik Borrebæk - Tema: Norwegian Literature, Oslo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Sølvsberget.

Og Høsten gled ind med gyldent Løv og gulnede Agre. Den lyse Sommer var slut, men endnu var Dagen lang og Luften tindrende klar som ingensinde. Længselen rmod den fagre Skog og de grønne Enge drager en ud - for sidste Gang denne Sommer.

Og Jernbanen glider frem gjennem den mørke Granskog, forbi speilblanke Skogvand. - stille og mørke nu mod Høst. Vandliljerne er dukket under Vandspeilet, - kun hist og her et ensligt, gulgrønt Blad igjen. Og langs Kanterne det struttende, stive Stargræs.

Men oppe ved Harestuvand bliver Udsigten videre. Lys, smilende og venligt som ved Høisommer ligger det der og glitrer med Smaabølger hortover, - rundt Bredden klædt med gule Bjerker og rødmende Asp. Men ude paa den yderste Odde staar den ranke Rogn, - strøende sine røde Blade sagtelig ned paa vuggende Smaabølger. Og bagenfor Vandet hæver alle Aaser sig, klædt i mørkegrønt og med gult og rødt strøet henover.

Snart svinder Vandet hen, og Banen glider frem gjennem gamle Hake Hadeberserks Land. Var det her han fældede Sigurd Hjort? Snart breder Haakenstadgaardene sig med glitrende Ruder paa den anden Side af Dalen. Var det maaske Hadeberserkens Gaard? Men Jernbanen gaar videre gjennem gamle Hads Land, hvor Minder fra Sagatiden er strøet udover næsten alle Gaarde. Snart skvulper Jarens Vande op mod Banelegemet, medens snadrende Ænder piler ud af det stride Siv langs Bredden.

Men med Jernbanefart gaar det altfor hurtig her i den minderige Bygd. Med Randselen paa Ryg gaar det videre ad Landeveien nedover langs den bugtede Elv. Ved Dvergsten tager man sydover opover de bratte Lier. Her nedenunder Dvergstens Lade har man en henrivende Udsigt. Elven dernede vrider sig i Bugter ud igjennem Dalen, - Brandbukamp midt imod med store Gaarde i Terrasser opover, - en Snip af Randsfjorden og andre Vande, - men bag dem fjerne Aaser og blaanende Fjeld.

Ovenfor Dvergsten støder man paa den gamle Hovedvei frem til Tingulstad Kirke. Her ligger Kjæmpehauge strøet udover alle Jorder, - paa Molstad, Thingulstad, og hvad de alle heder. Men høiest af dem alle kneiser Halfdanshaugen, hvor Halfdans Svartes Indvolde er begravet. Den er nu paa Toppen beplantet med Smaabjerk og er Bygdens Samlingssted. Her paa Thingulstad fik han jo ogsaa sin anden Hustru, - Helga den haardprude, Harald Haarfagers Moder. Man befinder sig altsaa nu paa Haraldsættens Stammoders Eiendom. Her er ogsaa Thingulstads gamle Kirke, gjemmende mange rare Ting i sit Indre. Saavel fra den som fra Halfdanshaugen er der en henrivende Udsigt.

Fra Thingulstads gamle Kirke gaar den gamle Kongevei hen til Grans Søsterkirker. Det er to gamle Stenkirker, hvoraf den ene er i Brug. Sagnet gaar om to Søstre, der levede i Tvedragt. Den ene lod bygge en Kirke, som hun forærede Bygden; men den anden vilde ikke være daarligere og lod opføre en ved Siden af, endnu gildere. Men Herrens Straffedom hviler over dem, saaledes at aldrig mere end en af dem faar være i brugbar Stand. Sættes begge to istand, ødelægges straks den ene af Lyn eller Ildebrand. I Nærheden af Kirkerne staar et gammelt, stort Stenhus, hvis Bestemmelse jeg ikke kjender, men som øiensynlig er ældgammelt.

Men fjernt i Vest blaaner Sølvsbergets Kegle mod Sky. Did gaar Veien, forbi den ene Gaardklynge efter den anden. Ved Lynne tager Veien op over et Jorde og videre gjennem Skog opad Sølvsberget. Denne Vei er smuk og kan rides, ja endog kjøres helt tiltops. Deroppe har man den herligste Udsigt. Under ens Fod ligger Kløvstad, Scenen for Erik Blodøxes rædsomme Brodermord. Her indebrændte han sin Broder Ragnvald Rettilbeine.

Lidt længere henne har vi Randsfjorden med Røikenviken, Halfdan Svartes Dødssted, - og Kongeøerne, Olaf Trygvessons Skjulested. Og Øiet streifer videre omkring over bølgende Agre og velbebyggede Gaarde i hundredvis. Og saa den Mængde blinkende Vand! Man skal ialt kunne tælle 22 Vande, - jeg kunde dog ikke øine flere end 18. Antagelig er det disse Vande, - der, set i Fugleperspektiv fra Toppen, tager sig ud som smaa blinkende Sølvflader, - der har givet Berget dets Navn. Thi der findes nemlig intet Sølv skjult i dets Indre.

Og rundt de dyrkede Bygder staar mørke Granskoge i Kreds, men bagenom dem de blaanende Fjelde med Snefoner nedover Siderne. Der har man Gaustad, Aadals og Valdersfjeldene. Et vakrere Panorama er vanskeligt at se.

Turen gjøres paa en Dag.


Project Runeberg, Thu Aug 17 21:12:34 1995 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/borrebek/12.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free