Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
af steile Fjelde, hvilke sædvanlig sænke sig sleilt iSöen.
INær-hcden af Havel ere Fjeldene Iræbare og forsynede med en spredt
og eensformig Vegetation, beslaaende af de almindeligsle
Fjeld-planler; men allerede et Par Mile ind i Landel begynder
Bir-ken at vise sig, i förstningen spredt og dværgaglig, senere i lælte,
frodige Skove. Her antage ogsaa Fjeldene en mildere
Charac-teer; de sænke sig langsommere i Havet med græsrige, til
Dyrk-ning skikkede Strandsletler som Fodstykke. Ikke dcsmindre ere
disse Egne ydersl sparsomt beboede, hvarom man kan gjöre sig
et Begreb ved at höre, at den 4 Mile dybe ßögfjord, der
op-tager den laxrige Klösterelv, og omgives af Egne, hvilke i
Frodighed og Ynde kappes med de bedsle i Finmarken, er beboet
kun af 3—4 Lapfamilier og een norsk Familie, som hidflytlede
ved Midlsommer-Tid 1842. Jarfjorden er en Undtagelse fra
Re-gelen, da endeel Nybyggere fra österdalen her have rodfæstet sig.
Bjergene bestaae af Granit og Gneis, og lilhöre
Urforma-tionen, hvilket man ikke skulde formode, formedelsl disse Egnes
Frugtbarhed. Fruglbarheden hidrörer dog maaskee fra, at
Jords-monnet i flere Hundrede Fods Höide over Havet
beslaarafma-rinske Deposita, hvilke sandsynligviis have afsat sig paa en Tid,
da den störste Dee| af Ostßnmarken har staael under Vand.
Hertil henviser i det mindste de tydelige Vandstandslinier, der
findes næsten överalt i .Oslfinmarken, men især i Egnene
nordenfor Varangerfjorden. Förresten er det ikke ganske
usædvan-ligt, at Gneis- og Granitfjelde afgive et fruglbart Jordsmon, naar
de bestaae af en let forvillrende Feldspath.
I alle Fjorder, jeg besögte, lod jeg min Baad lægge til Land
paa passende Steder, medensjeg forelog de nödvendige
Undersö-gelser. Jeg fandt Vegetationen temmelig overensslemmende med
den forhen beskrevne omkring Varangerbunden, kun mere
eensformig. El længere Ophold paa disse Sleder var umuligt.
Der-imod opholdt jeg mig i de östlige Fjorde, Bögfjord og Jarfjord,
omtrent 8 Dage. bereisle Klöslerelv lil den anden Foss, og
Fjeldene deromkring i månge Hetninger. Til Sövn levnedes liden
eller ingen Tid. Hvad den Keisende lider i disse Egne, er
utro-ligt. Man forestille sig kun hvad det betyder, hvilket ofte
hæn-dcr, at sove under aaben Elimmel i Egne, hvor Temperaturen i
mindre Tid end 12 Timer vcxler fra +20u Reaum. til +5° B.,
og hvor Storm og Slud hersker ligesaa hæfligl soin om
Efter-hösten i del sydlige Norge.
Af de plantegeographiske Oplegnelser herfra viser det sig,
at Vegetationen i sin Heelhed har samme Characleer som ved
Bunden af Varangerfjord. Kun bliver Forholdel imellem enkelte
Plantespecies’s Mængde forrykkel, idel Primnia sibirica,
Gentia na terrala og serra!a — detonsa saml Diunthus superbus
blive hyppigere i samme Grad, som O xy t rop is catnpeslris og
Co chleariern e foi s v ind e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
