Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Orkan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og alt er suldt as Bøn øm herrens Nærhed, estermiddagen
er deilig . Himnælen er aldeles straalende blank, Sølen daler
ned i Havspeilet øg idet dell synker i Best, gløder den nogle
smaa lekte Skyers som da i Solglansen ligner ^uldlande og
uvilkaarlig drager Tankerne hen mod det himmelske Fædres
land. en gammel Lvst kom over mig, Ordene tog Sving
og fik sølgende Fa^øn:
Langt ude, hvor Himlen og Havet modes,
synker nu Solen bag Skyerne ned,
sender „Thingvalla" Godnatønskets Fred
i Straaler, hvori Horisontskyer glødes.
Den hilser ogsaa de elfkte derhjemme
skilte ved Havet, men Hjertet saa nær,
maner til Mødet trods Storm og trods Skjær
hist, hvor vt evigt skal Jublen istemme,
Saa sarver Solen paa Nordsøens Vover
Skydotter gyldne som sagreste Land,
vækkende Længsler mod Eoigheds Strand,
hvor Herren troner, som ka1der os over.
Hvor stunder jeg dog mod Evighedskysten
helst i en Asten saa fredfuld og fæl^
og naar min Livsdag faa lakker mod Kvæld,
maatte da Freden faa tilfmile Dysten^
østenen blev kjdk mindre vakker, thi disse guldsarvede
Skydotter blev til Snetykke og ljdk ^torm^ men Maanen
svrængte Tykken altimellem, og Natken gik godt og vel,
Den sølgende Dag var Søndag, rigtig en herlig Dag^ øg
Herren gav anledning til at samle Passagererne, san mange
som kunde formedelst Søsygen^ omkring evangeliet: ^Se,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
