Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Farens Stund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skiller sra den vaade ^rav, holder paa at knuses, da ruller
evighedens store Spørgsmaal sig ind paa Sjømanden, øg
da har han vel mangen en (^ang et Negnskabsøpgjør
med ^ud.
alvorligt kan et sljgt Opgjør være^ men — ak hvør
øste viste det sjg jkke sørgjæves! eang paa (^ang kan Sjø^
manden trygle om Naade, han lover de helligste Løster,
medens faren staar paa, øg saa glemmer han det, straks
han kommer j Havn. Han gjør Nar as (^ud. Døg jkke
dersør sender end disse mægtige Kaldets Stunder, hvori
han faa indtrængende raaber til Synderen et: Barsko!
forat han skal glemme det igjen og synde paa Naaden. Bist^
nok er Herrens Barmhjertighed saa stor, at den rækker fr^
Osten til Besten^ at den naar sra Himmelen til Jorden,
men den har en grænse, og ve den, som vil seile Livet hen
paa Syndens Hav. Da skal de mange Kald, de m^nge
Løster, de mange alvorsstunder, hvori (^ud var saa nær,
de mange lysende Forjættelser om Naade staa anklagende.
J Dødsnattens Mørke skal Oiet sorgjæves speide ud ester
Fyrtaarnet Lys sor at saa Kjending as Land. Det er
den sidste Farens Stund, men ingen naadig Kaldets Stund.
Det maa gaa sor fulde Seil ind i det Hav^ som brænder
med Jld og Svovl.
et saadant Dødsleie glemmes aldrig. Nædselssuldt
manende er det sor enhver, søm hører derom.
Pastor N. blev engang hentet til en bekjendt as ham,
der var en erklæret vantro og nn laa paa Dødsleiet.
Presten havde længe bedet sor sin sordums Ben, men hans
Bønner var altid blevne mødte med vantro Jndvendingev
og Foragt. Da han nu nærmede sig Sengen, saa han, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
