Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del: Liv og prestelig gjerning - III. Fristelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
eller tør ikke dens missionærer be kanonbaater
om beskyttelse og store bataljoner om at kjæmpe
denne kamp for sig? Hvis den var utelukkende
aandelie, vilde svaret straks være — «nei. Mit
rike er ikke av denne verden.» Var den ute
lukkende jordisk og menneskelig, maatte svaret
bli — «Ja. La ham som ikke har et sverd sælge
sin kjortel og kjøpe sig et.» Men den er
baade aandelig og jordisk, eller den paastaar
i det mindste at være det, og der er ikke
noget kort svar paa rede haand for den.
Paa en eller anden maate maa den se til at for
like det paradoks som dens Stifter seiv uttalte i
begyndelsen.
2. Et andet problem er ogsaa tildels et pro
blem for tanken og dreier sig om spørsmaalet,
hvorfor Gud ikke oftere griper ind med et under
for at styrke Kirkens rent aandelige liv. Hvis
det virkelig er sandt, at den katholske tro er
Guds aapenbaring, maatte det jo være saa let
for Ham at bevise det med umiskjendelige tegn!
Hvis Han virkelig ønsker at alle mennesker skal
omvende sig til den katholske Kirke, hvorfor til
later Han da at dens tegn og undere blir efter
gjort av andre samfund som ikke sitter inde med
den aapenbarede sandhet. Hvorfor kan tilsyne
latende sidestykker til det som sker i Lourdes
konstateres i psykologiske laboratorier, og budd
histernes moral konkurrere med katholikernes
moral? Burde ikke Kirkens foregivne Stifter
hævde dens overlegenhet og enestaaende natur
paa en mere overbevisende maate?
Og atter igjen opstaar endda nye praktiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
