Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje del: Lidelse og forkastelse - IV. Kaifas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
bli utslettet. Og derfor korsfestet Kaifas Kri
stus.
«Det er gavnlig,» sa han, «at ett menneske
dør for folket, og ikke hele folket gaar til grunde.»
Ved første blik ser nu dette ut som et ganske
merkelig ræsonnement. Hvorfor i alverden forsøkte
han ikke at faa Jesus Kristus over paa sin side
saa han kanske kunde utnytte den store indfly
telse, som denne profet begyndte at faa, i sine
egne øiemedr De hadde da trods alt saa meget
felles: begge elsket de Guds lov, begge elsket
de hellighet og renhet og aandelighet; tilsynela
tende var de begge «uverdslige»; begge hadde
de imot den verdslige magts indblanding i sjæ
lens anliggender. Der er bare ett svar. Kaifas
visste i sit inderste hjerte, at nedenunder alle
deres tilsynelatende overensstemmelser laa en dyp
og uforlikelig motsætning, at deres idealer var
ikke de samme; med «Guds lov» mente Jesus
Kristus ett og han seiv noget helt andet; alle
deres forestillinger om selve Guds væsen var
forskjellige, og der var ikke skygge av mulig
het eller chance for at han kunde vinde Jesus
Kristus over paa sit parti. Det var en ulykke,
men saan var det. Det er sandt, at hos Kaifas
var der ikke tale om noget ombytte av idea
ler, saan som for Judas, og derfor var pre
stens synd mindre. Men det er klart nok at
Kaifas’ idealer var andre end Kristi. Saa gik
Kaifas like til sakens kjerne med en virkelig
geistlig statsmands hele skarpsindighet. «Paastaar
du, eller paastaar du ikke, at du er Guds søn?
Hvis du ikke gjør det, kan vi endda komme til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
