Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde del: Nederlag og triumf - II. Graven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
tur hadde frembudt nøiagtig de samme sympto
met-; i sine sisste stadier hadde de slaat ut i den
samme art av fordærvet blomstring som Kirken
under renæssancen. Var det da noget underlig at
den engelske og tyske protestantisme erklærte,
Guds time hadde slaat tilsisst, at den stormagt
som hadde hersket saa længe — som hadde arvet
herrevældet efter det romerske imperium — for
godt og altid hadde løpet løpet til ende og at
Romerkirken var død tilslut?
Og dette var da ogsaa nøiagtig det som uop
hørlig blev sagt av den nye religions prædikanter.
John Bunyan sa det, da han såtte paven og hed
ningerne i klasse med hinanden — de to avsatte
magter som endda bjeffet, men ikke kunde bite
mere. John Milton sa det op og op igjen. Dom
merne ogf de greistliee som haanet de fanane
katholske prester i England sa det. Hele deres
holdning overfor den eamle tros tilhænoere aandet
foragt snarere end frygt. Hvis nogen vilde se sig
omkring i England, var det klart som dagen, at
Roms sak var død og begraven. Overalt omkring
dem laa klostrene og- de religiøse stiftelser i rui
ner; paa Oxfords aapne pladser lekte vinden med
løse blader av de gamle katholske lærdomsboker
som nu tilslut var blit avlivet og slængt bort;
uldhandlerne fra Malvern surret dem om sine vare
baller, og kræmmerne brukte dem til at pakke
ind sukker og saape i. Seiv de gamle messe
skrud var borte, sydd om til livstykker og senge
tepper av den nye, oplyste prestestands koner ;
alterstenene laa som gulvfliser i de kirker, hvor
de hadde været høldt i ære saa længe; helgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
