Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del: Kristus i vor sjæl - I. Kristi Venskap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
skjønt. De tilber Kristus som Gud, de lever av Ham
i Alterets Sakrament, de tvætter sig i Hans blod,
bier paa den time da de skal se Ham som sin
dommer, men de har liten eller ingen erfaring om
det guddommelige venskap som bestaar i fortrolig
omgang og samvær med Ham. De sier, de
læng-ter efter en som kan staa ved deres side, paa
deres eget niveau — som ikke bare kan ta fra
dem deres lidelser, men som selv kan lide med
dem, efter en som de kan tale med uten ord om
de tanker som ord ikke kan utsi — og de later
ikke til at ha skjønt, det er netop denne plads
som Jesus Kristus selv ønsker at vinde. Det er
Hans hellige Hjertes inderligste længsel at Han
maa bli lukket ind, ikke bare til hjertets trone
og samvittighetens retssal, men til hint sjælens
inderste lønkammer, hvor et menneske er mest
sig selv og derfor aller mest ensom.
Se hvor evangelierne er fulde av dette Jesu
Kristi begjær. Det er sandt, der var lysende
øieblikke, da Guden i Manden straalte ut i
herlighet — stunder da selv klærne som Han bar
luet og lyste av Hans guddom: der var stunder
av guddommelig kraft da blinde øine blev lukket
op av det skapende til det skapte lys, da ører
som var døve for verdens lyd hørte den
guddommelige røst; de døde brøt ut av sine grave for
at se paa Ham som først hadde git dem livet og
siden git dem livet tilbake. Og der var høie og
frygtelige stunder da Gud gik bort alene med
Gud i ødemarken eller i haven, da Gud ropte ut
av den forlatte menneskelighets læber: «Hvi har
Du forlatt mig?» Men for det meste er det Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
