Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del: Kristus i vor sjæl - IV. Oplysningens vei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV. OPLYSNINGENS VEI
Du tænder mit lys, Herre: Min Gud, oplys mit merke! XVII. salme 29.
Vi har set hvordan Jesus Kristus i sin attraa
efter at gjøre sjælen fuldt ut til ett med sig selv
litt efter litt, paa lutringens vei skiller den fra alt
som kunde hindre fuldbyrdelsen av denne forening.
Tilslut er sjælen bragt til en slik «selvfornegtelse »
og saa tømt for «selv», saa den ser, den er helt
værdiløs, og saa kaster den sig med hele sin
tyngde paa Ham som alene kan bære den.
Men denne proces er i sig selv ikke stort mere
end negativ. Hvis sjælen skal kunne gaa videre
fremover maa der følge en iklædning — litt efter
litt maa den bli klædt med de naadegaver som
Kristus vil se den smykket med. Den har klædt
av sig «det gamle menneske», nu maa den iføre
sig «det nye menneske». Dette stadium kalder
aandelige forfattere Illuminatio. Naar vi nu skal
tale om dette vil det falde lettere at følge de
samme linjer som før, da vi talte om lutringen,
og vælge nogen enkelttilfælde, eksempler paa
naa-dens virkninger, parallelle med dem som vi tok,
da vi forsøkte at illustrere hvad der menes med
lutringens vei.
1. Vi saa, at paa det første stadium av
lutringens vei dreiet det sig om de yttre ting som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
