Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del: Kristus i vor sjæl - IV. Oplysningens vei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
sjælen er blit lutret og derefter oplyst baade med
hensyn til yttre og indre ting kan bevisstheten om
Kristi nærvær i ens indre ikke bli den vedvarende
tilstand. Men naar disse processer er
gjennem-løpet, det vil si, naar Kristus har opdraget sin
ven i det guddommelige venskaps pligter og løn,
da tør vi si, at almindelig kontemplation er den
godvilje, Han venter av sjælen. I denne tilstand
blir synd naturligvis noget meget mere
forfærdelig: «materielle» synder blir nu ofte «formelle».
Men paa den anden side blir dyden meget lettere
at øve, for det er vanskelig for nogen sjæl at
synde grovt, saa længe den kjender Kristi
haandtryk i sin haand.
4. Siden hvert skridt fremover i det aandelige
liv har tilsvarende farer — hvert skridt vi stiger
nærmere op mot Gud gjør at det svælg som vi
kan stupe ned i blir dypere — er det naturligvis
saan, at ansvaret er blit uendelig meget større,
naar en sjæl har naadd det stadium paa
oplysningens vei som vi kalder for almindelig
kontemplation (det er i virkeligheten det punkt hvor sjælen
opnaar «foreningen» — «unio^) Fremfor alt andet
truer da faren for individualisme. Sjælen som nu
er hævet over det ordinære hovmod færdes i et
høiland, hvor den møter det egte, aandelige
hovmod — og sammen med aandelig hovmod alle
andre former av hovmod som er eiendommelige
for det utviklede indre liv — saasom intellektuelt
eller emotionelt hovmod.
For der er noget usigelig berusende og
opløftende i bevisstheten om at være naadd dit,
hvor sjælen med sandhet kan si «Du gjør mit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
