Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del: Kristus i verden utenom os - VI. Kristus i Kirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
væggrundene for sine handlinger gjør dette næsten
instinktiv. Vi føler ved en slags intuition at Kirken
er noget andet og mere end det største
verdensrike paa jorden, mere end det ærværdigste
samfund i historien, mere end Guds stedfortræder og
statholder paa jorden, ja selv mere end «Lammets
brud». Alle disse lignelser, om de er aldrig saa
ærværdige, slaar ikke til overfor den fulde,
guddommelige virkelighet. For Kirken er Kristus
selv.
Derfor er det ikke vanskelig at faa en viss følelse
av Kirkens «omsorg». Ingen katholik som i det hele
forsøker at leve sin religion er for eksempel
nogensinde helt hjemløs eller forlatt. Han føler sig ikke
bare som undersaatt under en konge eller av et rike,
beskyttet av sit fædrelands flag, men som en der
er hos sin Ven. Han gaar ind i kirkerne i
utlandet, ikke bare for at besøke det hellige
sakrament eller for at faa vite hvad tid messen blir
læst her, men for at faa være sammen med en
hemmelighetsfuld og trøstende personlighet — han
blir drevet av et instinkt som han knapt kan
forklare. Han handler fuldkommen rimelig og
fornuftig, for Kristus, hans Ven, er der, tilstede
midt i den menneskeslegt, hvis lemmer er Hans
lemmer.
b) Men det er ikke det hele. I et virkelig
ven-skapsforhold mellem to mennesker vil den svakeste
av dem litt efter litt komme til at indstille sig
ikke bare efter den sterkestes livsvaner, men ogsaa
efter Hans tænkemaate. Processen foregaar
gradvis, indtil man naar det punkt av gjensidig
forstaaelse som vi kalder «fuldkommen sympati».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
