Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. De syv ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
gisiske revolutionære og de italienske frimurere
og de irske orangemen. Selv i vor smertes
ytterste bitterhet maa vi lære at be: Forlat dem,
for de vet ikke hvad de gjør.
3. Og tilslut: Jesus ber ogsaa for os, siden
vi ogsaa paa vor maate har syndet i vetløs
uvitenhet.
For her staar vi katholiker, som har faat os
betrodd sandhetens og naadens skatte, og
omkring os er alverden, og vi har ikke git vore
rikdommer videre til verden. Vi skrifter at vi
har været litt late og litt likesæle, litt gjerrige,
litt litet høisindede. Vi «vet hvad vi gjør» —
til en viss grad: vi vet at vi er utro mot vore
høieste indskytelser, vi har ikke gjort alt vi kunde,
vi har vist en smule egenvilje, været en liten
smule ondskapsfulde, git litt efter for tilgivelig
sinne. Vi indrømmer det og gir os selv en
let-vindt syndsforlatelse. Og likevel vet vi ikke hvad
vi gjør. Vi vet ikke hvor heftig Gud trænger os,
hvor vældige de saker er som Han har betrodd
til os, hvor usigelig værdifuld hver eneste sjæl er
— og hvort tungt hver handling og hvert ord og
hver tanke veier som hjælper til at avgjøre en
slik sjæls skjæbne. Vi vet ingenting om den
spændte forventning hvormed Himlen ser paa vore
nykker: vi vet ikke at her, ved alle hverdagenes
ørsmaa anledninger, ligger sæden til nye verdner,
som kan bli født til Gud eller knust i spiringen
ved vor likesælhet. Vi tukler med de ædelstener
Han har git os i hænder og glemmer, at hver
eneste en av dem er værd en konges løsepenger,
vi leker som barn i en have og traakker ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
