Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. De syv ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
II.
Der er gaat en times tid .... De to
mishandlede røveres vræl og gudsbespottelser har dødd
bort til støn, stønningen til utmattet taushet. Og
i stilheten har Guds naade og fortidens vaner
arbeidet sammen. Røveren paa Hans ene side er endda
helt optat av sine egne kvaler, den anden er blit
var at der findes noget andet til i verden
utenom hans lidelser, — at hans lidelser er ikke
begyndelsen og enden paa alt i verden. Mens han
vred hodet hit og dit fik han indimellem
gjennem blodet og taarerne som blindet ham,
gjennem støvskyerne som folkemasserne traakket op,
se et glimt av En Anden, som hang midt
imellem røverne. Hans fælle har ogsaa set Ham, men
han ser i denne andens taalmodighet bare haan
mot sin egen pine..... «Er du Kristus, saa
frels dig selv og os!1» Men den ene av røverne
ser noget mere her end et nederlag og en
tragedie: kanske han ogsaa har hørt Det første Ord,
da naglerne trængte ind, og hans egen
formørkede sjæl — en halvvild barnesjæl — har
arbeidet med dette og hint og andre indtryk.
Og naaden har arbeidet, den ogsaa har øvet
sit hemmelighetsfulde verk i det utsulkede og
uutviklede sind, som solskin i en skitten og
faldefærdig hytte .... Med al vor teologi saa vet vi
næsten ingenting om denne guddommelige
virksomhet; vi vet en liten smule om dens
forutsæt-ninger, en brøkdel av dens virkninger, dogmatisk
har vi kunnet definere nogen sekundære love for
1 Luk. XXIII 39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
