Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Paaskedag. Kristi, vor Vens, opreisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
«Jeg er endda ikke faret op til min Fader.». —
Himmelfærdens utfoldelse og den ni dages færd
gjennem de himmelske hærskarers hære fra
pladsen «litet lavere end englenes» til sætet og tronen
ved Faderens høire haand — den utfoldelse, hvis
uttryk er Den Helligaands komme og hvis frugt
er den samme menneskenaturs sakramentale
nærvær paa tusener av altere —.
Og da, Maria, da skal venskapet bli git dig
tilbake, «et godt, trykket, rystet og topfuldt
maal»1. Da skal det som du paa jorden har
kjendt inden tidens og rummets skranker bli git
tilbake til dig, saa du kan røre ved det og føie
det igjen. Igjen skal din Ven være din egen.
Naturens skaper skal være tilstede i naturen
ubundet av dens skranker. Han som tok mandsnatur
skal være tilstede i mandheimen. Han som talte
«Som den der har myndighet» skal tale slik igjen.
Han som helbredet de syke skal helbrede dem
i den tempeldør som kaldes «den skjønne». Han
som opvakte døde skal vække op Dorcas i Joppe,
Han som kaldte Peter i Galilæa skal kalde Paul
i Damaskus. Paany skal Han være en Ven som
aldrig før, en skapning som utøver Skaperens
magt, en Skaper iført en skapnings medfølelse,
Gud som lider paa jorden og Manden som hersker
i Himmelen. Men Ven først og sisst, Alfa og
Omega, en Ven som gik i døden for sit ydmyke
venskaps skyld, som er opstanden og hersker
evig i sit venskaps evige magt.
Vi har hele tiden set paa Jesus Kristus som
1 Luk. VI 38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
