Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 3 —
/
hold, at mythiske Forestillinger, der udtales i norske Digte
omkring 840, ikke kan have noget med Irernes eller de Kristnes
Tro at gjøre.
Den Opfatning af Forholdet mellem Nordmænd og Irlændere,
som F. J. her har udtalt, staar i bestemt Strid med den
Opfatning, som gjentagne Gange er bleven udførlig begrundet af
en af de første nulevende Kjendere af den irske Litteraturs og
det irske Sprogs Historie, Heinrich Zimmer.
Jeg skjønner vistnok ikke rettere, end at Zimmers
Fremstilling ikke i alle Dele lader sig opretholde. Thi den støtter
sig for en Del til irske Ord, som efter Zimmer skal være laante
fra Nordisk, men ved hvilke hans Forklaringer tildels turde
være tvivlsomme eller vel endog utilstedelige1).
Men Zimmers skarpsindige Udviklinger, fra hvilke de i
det følgende meddelte Sammenstillinger er hentede, turde dog
vise, at F. Jönssons Paastand, hvorefter der aldeles ingen
aandelig Paavirkning fra Irerne paa Nordboerne bar fundet
Sted før 840, er uholdbar.
I Aaret 795 vise Vikingerne sig først ved Irlands Kyster.
I dette og de følgende Aar plyndre de flere irske Øer. I 807
optræde de i Irland selv. At disse første Vikinger i Irland
kom fra Hordaland i Norge, tør sluttes af det ældste irske
Navn paa Norge Hiruath, der egentlig er et Folkenavn, i Gen.
pi. na Hiritade, som nævnes i det gamle irske Heltesagn og
tidlig forsvinder. Dette Navn Hirrnth hører tydelig sammen
med Heredaland, der findes som Betegnelse for Vikingernes
Hjemland i 3 Haandskrifter af den angelsaksiske Krønike ved Aar 7872).
*) Irsk gilla «ung Mand* skal efter Zimmer være Laanord fra nord.
gildR «kraftig (stout, brawny)». Men denne Betydning har gildr neppe i
det gamle Sprog. Det betyder snarere «fuldgod» og anvendes aldrig som
Substantiv, medens det irske Ord bestandig anvendes saaledes.
Keltologer har modsagt Zimmers etymologiske Forklaringer af irsk
diberc, fiann, teinm lægda. Fra nordisk Standpunkt kan jeg ikke finde disse
hans Forklaringer sandsynlige. Jeg fremhæver exempelvis irsk teinm lægda,
der er en Betegnelse for en Tryllesang. Dette skal være urnord. teinoR lagideR.
Men i Begyndelsen *af 9de Aarhundred havde nordiske a-Stammer Endelsen
— aR, ikke — or, og den ældre Endelse — or udtaltes visselig med langt
d eller langt aabent o, der i Irsk vel ikke kunde gjengives ved m. Desuden
svarer til nord. ei (ai) regelret irsk ai, ikke ei. Ogsaa
Betydningsforholdene tale mod den nævnte Combination.
f) Jfr. Zimmer Kelt. Beitr. I, 206 f.; III, 131; III, 161 f. Mine
Bemærkninger hos Taranger «Den angelsaksiske Kirkes Indflyd. paa den norske»
S. 19 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
