Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 9 —
for, at Brages Vers er fra c. 840. At Formen pori har været
brugt ogsaa efter Midten af 10de Aarh., har vi al Grund til at
formode, naar vi iagttage Forholdet ved andre Dativformer som
leiki — leik, hringi — firing o. s. v. Og Dativen pori er endog,
sandsynlig ved Efterligning af Brages Vers, brugt i den sene
Skldarima (V. 52). Desuden kan det mærkes, at Brages Vera
har af mar Sn. Edda I, 438, som man neppe med rette har
ændret til mari.
Endelig anfører F. J. Formen haufud hos Brage i Strophen
om Gevjon. Men ogsaa den sædvanlige Form finde vi hoa
Brage i Linjen: Randvés hgfudnidja1) Sn. E. I, 342.
En Form med au af Ordet «Hoved» forudsættes at have
været brugt i Oldsvensk. De middelsvenske Former Dat. hofper
höpe, Verbum höfpa forudsætter ifølge Kock* 2) og Noreen3)
oldsvenske Former med au. Noreen anfører ogsaa glsv. høvup;
Söderwall af Konunga Styrilse höwdh.
Nu forekommer oldnorsk haufud kun4) hos Brage i Strophen
om Gefjon og Gylfi. Dette Sagn er stedfæstet til Sverige, og
Gfylfi som svensk Navn findes i Runeindskrifter. Jeg formoder
derfor, at haufud hos Brage er en af Digteren tilsigtet svensk
Form. Dette støttes derved, at Hunkjønsordet valrauf, som
forekommer i samme Linje og som jeg ikke med Gislason
forandrer til vallrauf ellers kun findes brugt paa Røk-Stenen i
Östergötland (i Flertal ualrauhaR). Det betyder egentlig
Rustning, som man tager fra den faldne Fiende paa Valpladsen,
men er hos Brage brugt i den overførte Betydning «noget, som
man røver, tager eller vinder fra en anden». Den samme
Betydningsovergang kan paavises ved lat: spolia.
1 samme Strophe har vi fremdeles maaské en Svecisme i
gdla af et Adjectiv *gdull, *adull, jfr. apuls mans i Helsingelagen
«Ægtemands» og mieng. Adj. apal «herlig».
*) Bjørn Ölsen (3dje og 4de gramm. Afh. S. 269) og Gering skrive mod
Metret haufodnidja.
2) Studier öfver fornsvensk ljudlära, S. 479.
8) Arkiv YI, 310.
4) Det er unødvendigt at indsætte haufde i Brages Vers Sn. E. I, 372,
saaledes som Bjørn Olsen (Den tredje og fjærde gramm. Afh. S. 219) vil, da
Brages Vers Sn. E. I, 266 har hgfda oo sundrkljufr i lige linje. Til at
indsætte haufoåbadm i en Verslinje hos Tjodolv ser jeg ingen Grund. Thi lang
første Stavelse er her ikke nødvendig, jfr. f. Ex. jgtunbygdr Ynglingatal 3, 3,
og Formen hgfud forekommer i Yngl. 18, 6 og 49, 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
