Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 11 —
Finnur Jönsson siger vistnok (Arkiv VI, 147 f.): «Hvor-
ledes sproget f. ex. har været i det 9. og begyndelsen af det
10. årh. i Norge og på Island, kan vi da ikke vide det mindste
om, da vi ingen norske eller islandske runeindskrifter har fra
•den tid, og endnu mindre andre sproglige mindesmærker.» Men
herved er meget at bemærke.
Det indeholder for det første en fuldstændig Miskj endelse
af den sammenlignende Sproggransknings Betydning at mene,
at vi — selv om vi ingen norske Sprogmindesmærker fra 9de
olier Begyndelsen af 10de Aarhundred havde bevarede — ikke
nf norske Indskrifter fra forudgaaende og efterfølgende Tider
-eller af danske og svenske Indskrifter fra 9de og Begyndelsen
af 10de Aarhundred skulde kunne slutte det mindste om norsk
Sprog i den nævnte Tid.
Dernæst maa jeg ligefrem modsige Finnur Jönssons
Paastand, naar han siger, at vi ingen norske Runeindskrifter har
fra 9de eller Begyndelsen af 10de Aarhundred og endnu mindre
andre sproglige Mindesmærker. Hvis man slaar efter i Wimmers
Runenschrift S. 304, i Noreens Afhandling «Nordische Sprachen»
i Pauls Grundriss og i Zimmers Afhandlinger «Keltische
Bei-träge» i Zeitschrift flir deutsches Altertum, saa vil man se,
at dette ikke forholder sig saa. I det følgende skal jeg nævne
flere Sprogmindesmærker, som lærer os noget om nordisk og
særlig om norsk Sprog i det nævnte.Tidsrum, og som sætter
os i Stand til at controlere, hvorvidt Brages Digte virkelig er
fra første Halvdel af 9de Aarhundred.
Det Sprogforhold, som navnlig er af Vigtighed for
Bestemmelsen af den Tid, paa hvilken de Brage tillagte Vers er
op-staaede, er Vokalsynkope.
Naar nemlig norrøne Vers foreligger i Optegnelser, som
antages at være flere Aarhundreder yngre end Versenes
Tilblivelse, saa er det i mange Tilfælde umuligt, af Versene selv
at bestemme, hvorvidt de i disse forekommende Ord har været
brugte af den oprindelige Forfatter i de i Optegnelserne
foreliggende Former, eller om disse er fremkomne ved senere
Forandringer. Men Versemaalet sætter os jævnlig, om end ikke
altid, i Stand til at bestemme, hvormange Stavelser de af
Forfatteren brugte Ordformer har indeholdt, og om den i Optegnel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
