Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 26 —
Navn paa Norge er Hiruath, egentlig en Benævnelse paa Folket,
i Gen. pi. na Hiruade, der nævnes i det gamle Heltesagn.
Dette Navn skrives i latinsk Form Hirota i en Notis i the
Book of Armagh, der sandsynlig er skreven straks efter 841.
Se Zimmer Keltische Beiträge (i Zeitschr, f. deutsch. Alt.) HI,
53 f., 95, jfr. I, 231. Dette irske Navn Hiruath i Forbindelse
med det angelsaks. Hered aland beviser, at man i Vestnorsk i
første Halvdel af 9de Aarh. ikke sagde Hgrdar, men Harudan.
Navnet er af samme Stamme som Mandsnavnet harufs (Genetiv)
paa Røk-Stenen. Men naar man i Vestnorsk har sagt Harudan
ikke Hgrdar, saa maa man ogsaa have sagt HagunafnJ ikke
Hggna, Sarule (hvis Navnet var kjendt) ikke Sgrle. Altsaa
bevise de i Brages Vers forekommende Ordformer Hggnaf Sgrle
ligeledes, at disse Vers ikke er saa gamle som fra første
Halvdel af 9de Aarh.
Af Bøiningsf ormer fremhæver jeg hgfudnidja, der dog her
ikke fuldt beviser noget. Ordet er af Brage (Sn. Edda I, 372)
brugt som Genetivform i Ental. I Eddadigtene finde vi ofte
Ordet nidr «Slægtning» (paa den svenske Røk-Sten nipR), Nom.
pi. nidjar. Dette bøies der altid «stærkt», og dette er den
oprindeligere Bøining, som got. nipjis viser. Den af Brage
brugte «svage» Entalsform er yngre og sandsynlig dannet efter
Flertalsformen nidjar.
Det usammensatte nidja som Entalsform forekommer hos
Ottar svarte c. 1020 (Heimskr. Öl. s. helga Kap. 12, 2). I
Gammeldansk findes nanipi, nær Slægtning, og næste nifii i
Skaanske Lov.
Paa den anden Side skal det fremhæves, at der i Brages
Kunstdigte forekommer flere gammeldags Ordformer og Ord.
Men disse indeholder intetsomhelst Bevis for Digtenes Tilblivelse
i første Halvdel af 9de Aarh., ja godtgjør ikke engang, at
Digtene er ældre end anden Halvdel af 10de Aarh., fordi det ikke
lader sig bevise, at vedkommende Ord og Ordformer var ukjendte
for norrøne Skalde ved denne Tid.
Foruden de før nævnte Ord vrgngum, haufud, Pori kan her
nævnes følgende: hgd Sn. E. I, 436 forstaar Gering (i sin
Udgave S. 8, 20) vistnok rigtig som «Kamp». Dette Ord
forekommer ogsaa i Valkyrjenavnet geira-Hgd i Grimnismål ifølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
