Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 30 —
ags. syndw- og oldn. sundr- o. lign. kunde ags. synibel blive-•
til oldn. surribl, senere suml. Ordet, hvis Brug afgjort viser hen
til Vesten, er i sin Oprindelse aldeles forskjelligt fra norsk
Dial. sumla plaske i en Væske, ødsle bort, ogsaa svømme, der
hører til symja, ligesom sumladiz konungrinn i Stjörn 287 om
Pharao, som overvældes af Bølgerne.
Brage bruger fljöd «Kvinde» Sn. E. I, 438. Ordet, som er
udelukkende poetisk, forekommer allerede i flere af
Eddadig-tene: Haavamaal, Alvissm., Helg. Hjprv., Grip., Brot af Sig.,.
Atlakv., Grott. I Rigsfmla heder en af Karls Døtre Fljöd.
Ordet lader sig ikke forklare af Nordisk.
I Angelsaksisk findes en Mængde Kvindenavne paa -fled
eller -flæd1). Navnkundig, ogsaa blandt Nordboerne, var
Ædel-fled, Kong Ælfreds Datter, gift med Ædered af Mercia, død 918.
fljöd er opstaaet af fled, ligesom Langaspjot, Tilnavn paa
Gange-jolvs Søn (Heimskr. 01. s. Tr. Kap. 19), er opstaaet ved
Omtydning af Longospeda. At ags. é er blevet gjengi vet ved oldn. jo
i fljöd, har vistnok væsentlig sin Grund deri, at der i Oldnorsk
ikke fandtes noget Substantiv, som endte paa -éd, medens der
fandtes mange oldn. Substantiver paa -jod, og blandt dem flere
Betegnelser for Mennesker, som jod, pjöö, ljöd Accus. af ljödr.
Jeg formoder, at fljöd som Betegnelse for Kvinde først er
efter angelsaksiske Navne paa -fled dannet af Forfatteren af
Rlgsfmla, der maa have færdets i Britannien. Da Nordmændene
i Vesten for det meste blev gifte med vesterlandske Kvinder,
giver Digteren flere af Karls Døtre vesterlandske Navne. Det
er som Repræsentant for engelske Kvinder, for Kvinderne med
de hos Nordmændene ikke brugelige Navne paa -fléd, at han
opfører Fljöd.
Brage bruger om Okserne, som drage Gevjons Plog,
Udtrykket rennirauknum (Dat. pl.). I Helg. Hund. I, 51 kaldes
Heste raukn bitlud. Dette Ord, som aldrig forekommer i Prosa,
hører sammen med rekinn og rekningr, som opføres blandt
digteriske Benævnelser paa «Okse»2). Disse Ord er mulig Laanord
fra ags. recen «rede, hurtig». Det dertil hørende Adverbium
recene skrives ogsaa recone, recune, ricene. Jfr. gi. svensk skiut
n. «Hoppe» af Adj. skiuter «hurtig»; oldn. skjötr «Dyr som * *)
*) Hruschka «Zur ags. Namenforschung» II, 65 opregner 16 slige Navne.
*) For rekinn skriver andre Haandskrifter reginn. Egilsson henfører
rekningr til reka.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
