Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 31 —
bruges til Befordring», reidskjöti. Men denne Combination nævner
jeg kun som en Mulighed.
Brages Ragnarsdraapa indeholder ogsaa et Ord, som
sandsynlig er af fransk Oprindelse. Det heder der: rösta varfr
i ranni1) «der blev Tummel i Huset». Dette Ord, som betyder
«Tummel, Uro og Larm, Kamp», forekommer ikke i Eddadigtene.
Derimod findes det ofte hos Kunstskaldene. I en lausavisa,
som tillægges Egil (Str. 14, Kap. 48); hos Gisil 2), i Njaals Saga,
Grettes Saga og oftere, rösta (med rostuleikr, röstumadr,
rostu-miJcill, rostusamligr) er ogsaa ofte brugt i det islandske
Sagasprog 3). En Orknøing i første Halvdel af 12te Aarh. hed Qlvir
rösta 4). Derimod er det ikke paavist, at Ordet i Middelalderen
har været brugt af Nordmænd5 б) eller andensteds i Norden.
Med det islandske Ord rösta har man sammenlignet nynorsk
Dial. rusta, støie, især under Leg inde i Huset; tumle; om
Børn. Mandal, Sætersd., Vestfold. Rustébasse, en Støier. rusten
støiende, urolig (Ross). Men Vokalforholdet er ikke blevet
forklaret. Om det tilsvarende nysvenske Ord har Prof. K. F.
Söderwall velvillig meddelt mig følgende Oplysninger: rusta
(med det sædvanlige korte u) «rasa, väsnas, gå till väga på ett
larmande och oregerligt sätt, äfven svira, lefva lättsinnigt och
slösaktigt» tilhører hovedsagelig Hverdagssproget; Sahlstedt
betegner det ogsaa som «vox plebeja». I Litteraturen er Ordet
første Gang fundet Aar 1759 i Götheborgska Magazinet Nr. 7
S. 55, hvor det heder: «Detta spöket (d. e. Feberen) ru star
i hela 10 dygn . . alfvarsamt med vår älskelige Skarin.» Bell-
l) Sn. E. I, 372. At Ordformen er rösta, ikke rosta, godtgjøres, som
Gislason Njåla II, 449 paapeger, ved V. 2 i Hrafns s. Kap. 17 (Bisk. ss. I,.
667). Gudmund Galtessøn, som er vred over, at han er bleven
sammenlignet med en Hund, som hed Rosta, kvæder:
Skal ek med skjaldar runni,
skapadr erumk aldr, at gunni,
koma mun geira gjösta,
ganga fram sem Rösta.
Her synes der at være Ordspil mellem Rösta som Hundens Navn og
som Navn paa en Valkyije Sn. E. II, 276 (Upps.-Edda), hvor Sn. E. I,
120 har Röta.
а) Mork. S. 133 = Fms. VH, 9.
8) Fms. VIII, 366; Flat. IH, 462; Njåla; Sturl.; oftere i Måg. s.; ogsaa.
i flere andre Skrifter.
4) Se Flat. II. Hertil hører mulig det isl. Tilnavn rosti (rosti f); men
det norske Tilnavn rostungr hører ikke hid.
б) Oldn. orrosta «Feltslag» er ikke sammensat med rösta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
