Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 34 —
besynderligt Resultat, at jeg maatte have meget stærkere
Grunde end de, der hidtil er fremførte, for at tro derpaa J).
At Brages Vers tværtimod er yngre end Hovedmassen af
Eddadigtene, viser sig allerede i hans-Brug af enkelte for
Edda-digtene fremmede Ord, f. Ex. af det allerede nævnte lung. Det
viser sig fremdeles i den Maade, hvorpaa Brage anvender
enkelte ældgamle ægte nordiske Ord.
Brage bruger (Sn. E. I, 374) Gen. pl. flotna om de Mænd,
som falder i Jarmunreks Hal. Den ældre Betydning af Ordet
har været «Søkrigere», hvilket man ser baade af Ordets
Etymologi og af det tilsvarende Ord i Angelsaksisk flotan. Dette
véd ogsaa Snorre, thi han siger: flotnar pat er sMpaherr2 * * * * *).
Saa-ledes kan Ordet forstaaes i flere Skaldedigte, f. Ex. i Hpfudl.
17. I HamÖismål, Gudrunarhvpt og i flere i fornyrftislag
forfattede Digte, som behandle Sagnene om Volsunger og
Gjuk-unger, optræde kun Landkrigere, og i disse Digte forekommer
ikke Ordet flotnar Gen. flotna. Naar i Brages Vers Gen. flotna
er brugt om Mændene i Jarmunreks Hal, er dette altsaa en
Sprogbrug, som er yngre end den Tid, fra hvilken de gamle
Volsungedigte er.
Her. kan ogsaa nævnes, at vi i Brages Vers finde
Homo-nymi ved Navnet Foglhildr eller vel snarere, efter Pr. Falks
Opfatning, flaums foglhildr (Sn. E. I, 374) for Svanhildr. Denne
Anvendelse af Homonymi ved Navne, der er sædvanlig hos
Kunstskaldene og som f. Ex. allerede er anvendt af Egil
Skalla-grimssøn i Arinbjarnarkvida, er et Kunstleri, hvortil der i de
mythisk-heroiske Olddigte endnu ikke er noget Spor.
At Brages Vers er yngre end Hovedmassen af Eddadigtene,
viser sig allermest i Brages Brug af de poetiske Omskrivninger,
kenningar8).
*) Man kan ikke beraabe sig paa, at de kunstige Skaldedigte paa Grund
af sin metriske Form lettere kunde erindres end Eddadigtene. Den metriske
Form kunde vistnok bevirke, at Digte som Eddakvadene, ved at gaa fra
Mund til Mund, blev mere forandrede eller forvanskede og tabte flere Linjer
end Hirdskaldenes kunstige Digte, men ikke at saagodtsom alle Digte af
hin Art fra 9de Aarh. glemtes, medens flere kunstige Skaldedigte mindedes.
Man skulde tværtimod vente, at mythisk-heroiske Kvæder i friere Versemaal
skulde holde sig længere, fordi de lettere maatte forstaaes af alle.
2) Sn. E. I, 628.
8) Om kenningar med Hensyn til deres poetiske Karakter og Virkning
se bl. a. den fortræffelige Udvikling af Rosenberg i cNordboemes
Aandsliv» I, 469—473.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
