Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 35 —
Det er visthok saa, at man i den norrøne Digtning ogsaa
med Hensyn til disse maa adskille forskjellige Digtarter. Brugen
af kenningar, for en stor Del flerledede, som det vigtigste og
uundværligste Virkemiddel ved den poetiske Fremstilling er
navnlig knyttet til de Versemaal, som regelmæssig anvende
Stavelserim (hendingar), først og fremst til drottkvætt; tildels
ogsaa til den afstumpede Form af fornyrdislag, som kaldes
Jcviduhåttr. Derimod er Brugen af Jcenningar i samme Omfang
ikke, hverken i hedenske eller i kristelige Digte, knyttet til
fornyrdislag, ljödahåttr og målahåttr. Den fremtræder saaledes
ikke i det sene Digt Sölarljöd. Man kan derfor ikke uden videre
betegne de norsk-islandske Digte, der ingen eller faa kenningar
har, som ældre end de Digte, hvis Fremstilling bevæger sig
fremad gjennem kenning paa kenning1).
Men ogsaa ved Sammenligning af forskjellige Digtarter er
Brugen af kenningar et Tidsmærke. De germanske Digtere har
vistnok allerede, før de germanske Sprog skilte sig fra
hverandre, kunnet bruge billedlige Udtryk, tildels af samme Art
som de toledede kenningar. Men Brugen af kenningar som et
fast og nogenlunde regelmæssig anvendt Virkemiddel er ikke
noget oprindeligt i den germanske Poesi. Det se vi f. Ex. af
Hildebrandslied.
Det kan da ikke være tilfældigt, at netop det norrøne
Heltedigt, som man ér enig om at holde for det ældste, nemlig
VplundarkviÖa, mangler kenningar. Ogsaa i det norrøne
Gude-kvæde, som tør holdes for et af de ældste, nemlig de to sidste
Afsnit af Håvamål, findes de saagodtsom ikke. De andre
Gude-kvæder i fornyrdislag eller ljödahåttr, bortseet fra Alvissmål,
som giver Oplysning om poetiske Kunstudtryk, og med
Undtagelse af den sene HymiskviÖa, mangle ligeledes næsten
fuldstændig disse Udtryk eller gjør, som Vpluspå, en sparsom Brug
af toledede kenningar, af hvilke de fleste er ganske enkle. Dette
synes at vise, at Opkomsten af en hos Skaldene sædvanlig Brug
af kenningar som et fast og nogenlunde regelmæssigt anvendt
poetisk Middel ikke ligger hinsides de ældste nu bevarede
Edda-digtes Tid, men tværtimod efter denne, om end hin Brugs
Spirer kan ligge længer tilbage. Hermed lader Henførelsen af
Brages Vers til første Halvdel af 9de Aarh. sig ikke forlige.
l) Denne Udvikling er væsentlig en Gjengivelse af Jessens Argumentation
«tlber die Eddalieder* S. 41 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
