Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 37 —
lige og naturfriske»1). Jeg finder det alt andet end
umiddelbart, naturligt og naturfriskt, naar Brage kalder den
gavmil-deste Mand for verstan vazt-undirlculii Ala rgdd, d. e. slemmest
mod Fiskepladsens dybt nede liggende Klumps Aales’(d. e.
Stenkongens, Jættens) Bøst (d. e. Guldet); jeg kalder det for
scha-blonmæssigt og for tom Ordprunk, naar ban betegner Ishavets
ugjæstmilde Jætte som vågs hyrsendir d. e. Havildens (d. e.
Guldets) Sender.
Naar F. Jönsson2) taler om Brages Vers «i al deres
Simpelhed» og siger, at de besidder «en ligefrem Simpelhed», saa véd
jeg kun at forklare mig dette saa, at den kunstige
Skaldedigt-ning endnu i sine Eftervirkninger kan beherske Islændinger i
den Grad, at de ved Bedømmelse af poetisk Stil uvilkaarlig
gaar ud fra Forudsætninger, som er forskjellige fra de hos
andre Nationer almengyldige.
Medens Eddadigtenes kenningar i Regelen er toledede, bruger
Brage Gang efter Gang endog firledede. En omskrivende
Betegnelse for Thor strækker sig hos ham igjennem en hel
Halv-strophe. At de optrædende Personer, som Thor og
Midgards-ormen, hos Brage betegnes ved de mangeledede kenningar, er
Regel; at de nævnes ved sit enkle Navn, er en sjælden
Undtagelse. Og medens i Eddakvadene, ligesom i andre
gammelgermanske Stammers, navnlig Angelsaksernes Digte Brugen af
kenningar for den poetiske Stil er et Virkemiddel blandt flere,
af hvilke andre træde ligesaa stærkt frem, saa er hos Brage
og i de norrøne Hirdskaldes Kunstdigtning overhoved Brugen
af kenningar blevet et Virkemiddel saa overvældende, at man
har kunnet betegne kenningar som det, «der i Virkeligheden
gjør den nordiske Oldpoesi til Poesi»3). *)
*) I modsat Retning udtaler Svend Grundtvig sig i følgende
Fremstilling. (Er nordens gamle literatur norsk? S. 80): «det véd da enhver, der
kender noget til oldnordisk poesi, at hvad man kan kalde «kunstige, søgte
kenninger» er ingensteds stærkere fremtrædende end i digte af de ældste
navngivne skjalde, som Brage, Thjodolv, Eiliv Gudrunssøn, Ulv Uggessøn.
Ingen kan dog mene, at denne smag, der her er dreven til en yderlighed,
som nutidens læsere (udenfor Island) have ondt ved at fatte og værre ved
at skatte, den kom først til verden med hine det 9de og 10de århundredes
norsk-islandske skjalde.» Grundtvigs Udvikling synes mig ikke i alle
Henseender rigtig; men at betegne f. Ex. de i pörsdråpa anvendte kenningar
som «ganske umiddelbare», finder jeg i den Grad forkert, at jeg snarere
vilde finde den stik modsatte Karakteristik rigtig.
*) Litt. Hist. I, 426.
8) F. Jönsson Litt. Hist. I, 392.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>