Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 40 —
I poetiske Betegnelser for Høvdinger blev baldr, freyr, rgg*
nir, ligesom freyja i Betegnelser for høitstaaende Kvinder,
oprindelig forstaaede som Appellativer, men senere blev disse Ord
af Skaldene i saadanne Udtryk opfattede som Gadenavne.
Disse og ensartede Udtryk gav derved Anledning til, at ogsaa
andre Gudenavne som Njgrdr, Ullr, Gefn, Sif og flere kunde
bruges i omskrivende Udtryk for Mænd og Kvinder *).
Naar vi nu med Hensyn til disse mannkenningar og
kvenn-kenningar, som indeholde Navne paa Guder, Gudinder eller
andre mythiske Væsener, sammenligne Brages Vers med
Edda-digtene, saa se vi, at hine ogsaa i dette Tilfælde staa paa et
senere, mere afledet Trin. Por det første derved, at disse
kenningar hos Brage forholdsvis findes hyppigere og flere Gange
endog firledede, f. Ex. dreyrugra benja bæti-prudr Sn. E. I,
436; perris æda osJc-Rån sammesteds. Por det andet derved, at
Analogien hos ham har bredt sig videre og strakt sig til flere
Navne paa mythiske Væsener, som Modi, Rån o. fl.
Den allerede nævnte hos Brage forekommende
Sammensætning osk-Rån viser tillige med Hensyn til sit første Led en
Udvikling, hvortil Eddadigtene endnu ikke er riaaet; men den
har sin Porudsætning i den mythisk-heroiske Digtnings oskmær
V9IS. s. Kap. 2, Oddr. 15.
Ogsaa ålfr brugtes i omskrivende Betegnelser for en Mand,
som f. Ex. naar Kongen kaldes rådålfi* hos Brage (Sn. E. I,
438), brynjålfr i Ynglingatal 44. Her foreligger en
Sammenligning af en Høvding med en Lysalv; men de nævnte Udtryk har
dog tidligere været opfattede anderledes. Jeg skal i en
Afhandling om Røk-Indskriften, som jeg forbereder, efter Antydninger
af V. Rydberg søge at gjøre det sandsynligt, at rådålfr
gjennem rådglfr er opstaaet af rådolfr, der er sammensat med
«Ulv». Vi faa herved Overensstemmelse med den poetiske
Udtryksmaade i Angelsaksisk, hvor Krigere kaldes herewulfas
«Krigsulve», hemmvidfas «Sværdulve». Jeg skal søge at gjøre
‘) Som Momenter, der virkede med, kan videre nævnes, at tyr i flere
Sammensætninger (Hertyr o. s. v.) var Appellativ for «Gud», men tillige
usammensat var Navn paa en bestemt Gud. Fremdeles at Oden havde
Navnet Vidrir, men at vidrir ogsaa kunde opfattes appellativisk «ban som
fremkalder Veir, Storm», draumnjgrun Alvissm. 30 har vistnok oprindelig
været ment som «hun der sammensnører Drømme», jfr. nyisl. njch’va, oldn.
Njgrvamnd, ags. nearu, genyrwan. Men siden har Skaldene i dette Ord
fundet et Aasynjenavn Njgmn og saa brugt dette i kvennkenning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
