Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 41 —
det sandsynligt, at Brages råbålfr har sit Forbillede i RåbulfR.
der har været brugt i et Digt, til hvilket Røk-Indskriften
hentyder og som ikke synes at have været meget ældre end denne
Indskrift. Hvis dette er rigtigt, viser det sig ogsaa herigjennem,
at Brages Ragnarsdraapa ikke kan være fra c. 840.
I det foregaaende har jeg mere i Almindelighed
sammenholdt det poetiske Udtryk i Brages Vers med Eddakvædernes
Diction og jeg tror derigjennem at have bevist, at Brages Vers
ikke kan være saa gamle som fra første Halvdel af 9de Aarh.,
men maa være meget senere. Jeg gaar nu over til at belyse
mere specielle Berøringspunkter mellem Brages Vers og
Edda-digtene.
Naar vi særlig sammenholde et Afsnit af Brages
Ragnars-draapa med et Eddadigt, som tildels behandler samme Sagnstof,
saa vil vi efter min Mening faa fuldt Bevis for, at Brages Digt
er det yngste af de to og følgelig ikke kan være fra første
Halvdel af 9de Aarh.
Det er af næsten alle (ogsaa af F. J.) anerkjendt, at der
er særlig Forbindelse mellem et Par Udtryk i Brages
Skjolddigt og i Eddadigtet Hambismål. Disse Udtryk findes i de to
Digte ved Skildringen af det samme Forhold, nemlig af den
Forstyrrelse, som opstaar i Jarmunreks Hal, efter at Sorle og
Hamder er trængt derind. Sikkert er der en Forbindelse mellem
Rosta varb i ranni hos Brage Sn. E. I, 372 og Styrr varb i
ranni Hamd. 23. Ligeledes mellem følgende Verslinjer hos
Brage (der er skilte fra det forudgaaende Rösta varb i ranni ved
7 mellemkommende Verslinjer):
fell i biodi blandinn
brunn glskåla1) . . .
......... at hgfdi
og Verslinjerne i HamÖ. 23, umiddelbart efter Styrr varb i
ranni y hvor Haand skriftet har: stvcco avlscalir i biopi bragnar
l) F. J. (Arkiv VI, 163) siger: cDenne fra Bugge stammende text
(glskåla en rettelse af aulskali) er den eneste mulige, den eneste, som giver
nogen menitig.»
Da Ranisch (Hamjrismål S. 17 f.) ikke har godtgjort, at nogen anden
Text er mulig, behøver jeg ikke her at tage Hensyn til hans Bemærkninger«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
