Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 49 —
Myndighedstermin var saavel i Norge som paa Island sat til
det fyldte 12te Aar. «Først i senere Tid, og ialfald ikke
før Slutningen af 10de Aarh., opkom ved Siden af denne ældre
Aldersgrænse tillige en rummeligere, som med Tiden ganske
fortrængte hin ældre. Den islandske Ret satte nu
Myndighedsterminen til det fyldte 16de, den norske Ret til det fyldte 15de
Aar.» Efter dette mener Maurer, at det første Digt om Helge
Hundingsbane ikke er opstaaet før Ilte Aarh. Og nu skulde
Ragnarsdraapa efter min Udvikling være digtet efter det første
Digt om Helge. Ragnarsdraapa synes dog efter hele sin
Karakter og efter sit Forhold til flere andre Digte snarere at
være blevet til i Slutningen af 10de Aarh., hvorfor jeg heller
ikke vover at sætte det første Digt om Helge Hundingsbane
saa sent ned som til Ilte Aarh.
Med Hensyn til Maurers Argument bemærker Ebbe
Hertz-berg til mig: «Jeg tror ikke, det er tilstedeligt saaledes at
binde den første Hærfærd og den privatretlige og criminalistiske
Ansvarlighedsalders Indtræden saa fast sammen.» Han minder
om, at Torolv Kveldulvssøn efter Egils Saga var 20 Aar
gammel, da han begyndte at drage i Viking; at Torstein,
Ketil Raums Søn, efter Vazdæla var 18 Aar, da han udførte
sin første Bedrift, og at Halvdan Svarte* selv tiltraadte
Regjeringen 18 Aar gammel.
Naar Brages Vers, saaledes som jeg i det foregaaende har
godtgjort, ikke er ældre end anden Halvdel af 10de Aarh., maa
de være yngre end flere endnu bevarede Lovkvæder eller andre
Kunstdigte af Hirdskalde.
Herfor taler ogsaa flere Udtryk i Brages Vers,
sammenholdte med Udtryk i andre Skaldekvæder.
Brage betegner Skjoldet som Svglnis salpenningr (Sn. E. I,
438), i hvilket Udtryk Brugen af penningr er motiveret derved,
at baade Skjoldet og Mynten var runde. Dette Udtryk viser
ikke blot Lighed i den mythiske Forestilling men ogsaa stor
Lighed i Lyd med en Betegnelse for Skjolde i Digtet om Slaget
ved Hafsfjord: Svåfnis salnæ frar eller som cod. Fris. har Svglnis
salnæfrar. Der er derfor al Sandsynlighed for, at det ene
Udtryk er en Efterligning af det andet. Det i Digtet om Harald
forekommende Udtryk er naturligt, thi Odens Sal var tækket
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
