Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 57 —
Hensyn til Gjenstanden, som besynges, fra de ældre germanskø
og særlig nordiske Kvad paa samme Tid, som den ved sit
Indhold har delvis Overensstemmelse med den keltiske Digtning,
saa kan dette, mener jeg, kun deri finde sin naturlige Forklaring,
at Hirdskaldenes Kunstdigtning har udviklet sig hos
Nordmænd og Islændinger, efter at de i Vesten hos
irske Høvdinger har lært at kjende irske
Kunstpoeters Digtning, og under Indflydelse af denne.
Ogsaa her viser det sig, at de os foreliggende Vers, som
tillægges Brage, forudsætter en Paavirkning fra Vesten saa stærk,
som den endnu ikke kan have været i første Halvdel af 9dø
Aarh., og at de derfor maa være yngre.
At en Fyrste eller Høvding skjænker en Digter et Skjold
og at en Digter forfatter et Lovkvæde om et Skjold, saaledes
som det siges i de islandske Meddelelser, der handler om Brage,
Tjodolv fra Hvin, Einar Skaalaglam og Egil Skallagrimssøn,
det finder jeg aldrig fortalt hos andre germanske Nationer, men
det forekommer tillige hos Irlænderne. Leinster-Digteren
Fer-bema, hvis Levetid sættes til 2det Aarh. e. Chr., forfattede
ifølge Sagnet et Digt for Corb Ciaråns Søn, der havde et
mærkeligt Skjold, som syv irske Konger efter hinanden havde eiet.
Da Digteren kom frem med sit Kvæde, bad han samtidig om
Skjoldet, som Corb skjænkede ham.*) Navnkundigt var et
Digt, der tillagdes Dallån Forgaill, som har levet i Slutningen
af 6te Aarh.,2 *) om et Skjold ved Navn Dubgilla, som tilhørte
Kong Aed, Søn af Duach Dub.8) Men dette Digt har i sit
Indhold for øvrigt ingen Lighed med Brages Skjolddraapa.
Brages Ragnarsdraapa viser altsaa, som det synes, derved,
at den er et Skjolddigt, en Paavirkning, som snarest er
middelbar, fra irsk Digtning.4 * * *) Men deri at Skjoldet siges at have
havt Billeder, som fremstillede gamle mythiske og heroiske
*) O’Curry, On the manners and oustoms of the ancient Irish II, 327 f.
*) Jfr. Zimmer i Kuhns Zeitschr. f. vgl. Sprachf. XXVIII, 4261
8) O’Curry II, 330. I, dcxliii. Whitley Stokes skriver til mig om
Dallån Forgaills Digt til Dubgilla: «Den ældste Afskrift deraf findes i
Lein-ster-Bogen, S. 193, b 34 og flg. En glosseret Afskrift efter H. 3. 18 er
meddelt i the Transactions of the Ossianic Society V, 258—262.»
4) Gisle Brynjulfsson (Annaler f. n. Oldk. 1860 S. 6 f.) siger, uden at
anføre nogensom helst Grund, at der i Ragnarsdraapa ikke kan være Tanke
om fremmed Indflydelse. Alle er vel nu enige om, at dette med Hensyn
til Jarmunrek-Sagnet er feilagtigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
