Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 —
Sagn, har vi, som jeg i det følgende nærmere skal paapege,
Udtryk for den germanske Aands Virksomhed.
Naar Brages Skjolddigt ikke er samtidigt med Bagnar
Lodbrok, men tidligst fra anden Halvdel af 10de* * Aarh., kunde
man finde det muligt, at Fictionen om, at Brage har kvædet
det endnu tildels bevarede Digt om et Skjold, han har faaet
som Gave af Ragnar Lodbrok, tildels var fremkaldt ved
Paa-virkning fra Fortællingen om Egil Skallagrimssøn, der forfattede
to dråpur om Skjolde, som var skjænkede af Høvdinger til
Skalde og af hvilke det ene havde Fremstillinger af gamle
Sagn. Men jeg vil udtrykkelig betegne denne Mulighed som
meget usikker.
Udviklingen fra Eddadigtningen til de norsk-islandske
Hirdskaldes Digtning i dennes fuldt udprægede EiendommelighedA)
viser overhoved, baade med Hensyn til Digternes personlige
Stilling og til Digtenes Karakter, en større Tilnærmelse til
irsk Digtning end til noget germansk Folks Kunstpoesi, og
samtidig en Fjæmelse fra den gammelgermanske Digtning.
Dette kan ikke være tilfældigt, men maa grunde sig paa
historiske Forbindelser.
Digterne optræde mer og mer som en egen Stand, der er
fast knyttet til Fyrstens Hof og Høvdingens Hird. Digtningen
faar mer og mer Karakteren af en Kunst (oldn. list, irsk dån)
og af Kundskab (oldn. frædi, irsk écsé). Denne Kunst studeres
gjennem Undervisning fra ældre Skalde, og den kan gaa i Arv.
Digtningens Kundskabsstof bliver tungere og mindre
almen-forstaaeligt. Indviklede billedlige Betegnelser for de særlig
behandlede Gjenstande foretrækkes for de ligefremme.2) Disse
billedlige Betegnelser med den Lærdom, som deri udfolder sig,
samt Versemaalet bliver mer og mer Hovedsagen. Der opstaar
flere nye Metra, Versenes Bygning bliver kunstigere og
stræn-gere bunden ved detaljerede Regler. Stavelserne tælles i
Linjerne, og Stavelserim anvendes mer og mer.
*) Ved de følgende Bemærkninger har jeg ikke Torbjørn Homkloves
Hrafnsmål samt Eiriksmål og Håkonarmål nærmest for Øie.
*) Om kenningar i Irsk jfr. Kuno Meyer i Revue Oeltique XIII, 220.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
