Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 59 —
I alt dette viser den norsk-islandske Knnstdigtning, som
mod Hedendommens Slutning udvikler sig ved Hoffer og
Høvdingesæder i Britannien og i Norge, Tilnærmelse til irsk
Digtning. Jeg mener ingenlunde, at vi her har irsk Digtning uden
videre omplantet i det norske Sprogs Jordbund. Ogsaa hos
Hirdskaldene viser den norrøne Digtning sig i sin Modsætning
til den keltiske, fremfor alt derved, at de irske Lovkvæder om
samtidige Høvdinger ikke i samme Omfang som de norrøne
dvæle ved Skildringen af Kampe, Søtog og andre Begivenheder,
i hvilke kraftig Handling udfolder sig.
Men det synes mig umiskj endeligt, at den irske Digtning
gjennem Samfærselen mellem Irer og Nordmænd og gjennem de
Impulser, som udgik derfra i videre Kredse, har fremhjulpet,
støttet og rigere udviklet de Elementer og Tendenser, som i
den norske Digtning laa den nærmest, saa at disse fik Overhaand.
At den irske Litteratur har paavirket den norrøne
Hirdskalddigtning overhoved, bliver bestyrket ved Betragtning af
en anden Side af Litteraturens Billede. Den norrøne
Hirdskalddigtning meddeler ikke, som Eddakvæderne, et Sagn i dets indre
Sammenhæng med Motivering af Handlingen gjennem de
optrædende Personers Replikker. Dette er hos Islændingerne
ligesom hos Irlænderne overladt til den prosaiske
Fortælling med indstrøede Vers, hvori de
optrædende Personer udtale sig.
VI.
Versemaal i Brages Digte; drdttkvæftr håttr i sit Forhold
til målahåttr.
ft
Finnur Jönssons Hovedargument for Ægtheden af Brages
Digte er følgende: Brages Digte kan, siger han, ikke være saa
sene som fra 10de Aarh., fordi alle Fyrstekvad fra 10<3e Aarhi,
som er forfattede i drottkvæfir håttr, vise dette Versemaal fuldt
udviklet og regelmæssig gjennemført. Hovedstaven staar altid
i første Stavelse i de lige Linjer. De lige Linjer har altid og
kun Helrim, medens de ulige Linjer, der i Regelen har Halvrim,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
