Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 63 —
Naar vi med Hensyn til Verslinjens Udgang med Brages
Vers sammenligne målahåttr, finde vi baade Slægtskab og
Afvigelse mellem de to Versemaal. Linjens Udgang paa et
tostavelses Ord af Formen / X er i målahåttr uden
Sammenligning den sædvanligste, men den er ikke nødvendig og den
eneste. Atlamål indeholder nu 763 Linjer. Disse har følgende
Udgange:
1) / X i 636 Verslinjer. Herunder indbefatter jeg den
sjældnere Form /_ \, f. Ex. ofå, Gvdrun, Grimhildr. Ligesaa.
Formerne truir, féar.
2) / \ X (der dannes af et trestavelses Ord), ogsaa i de
ulige Linjer, tilsammen i 78 Linjer. •
3) / \, X (trestavelses Ord). Denne Udgang findes i
Atlamål 34 Gange. Jeg regner med inn kominn 17, 1; fimm saman
30, 5; prir tigir 54, 5; prjå tigu 95, 3. Men skammæir 29, 6
regner jeg til Nr. 2.
Alle Afvigelser fra disse Versudgange i Atlamål, 15 i Tallet
tilsammen, er aldeles sporadiske og grunde sig efter min Mening
for største Del paa Forvanskning eller urigtig Opfatning.1)
Ogsaa i andre Digte, som er forfattede i målahåttr, er
Verslinjens Udgang paa /_ X den sædvanligste, men ikke den
eneste.
Det synes mig klart, at målahåttr, hvori Verslinjens
Udgang paa /X er den sædvanlige, men ikke den eneste tilladte,,
i denne Henseende staar paa et oprindeligere Udviklingstrin,
og at Forholdet i den af Brage anvendte dröttkvaeör håttr,
hvori Verslinjens Udgang paa / X er nødvendig, er det
afledede, som er fremkommet af det i målahåttr fremtrædende
Forhold ved bevidst udvælgende Virksomhed af Skalde.
Heraf følger altsaa, at hvis målahåttr først var opstaaet
c. 900, saa kunde Brages Digte ikke være forfattede saa tidlig
som e. 840, men de maatte være forfattede længe efter 900. *)
*) svikinn 56, 8 er forvansket af svikvinn, ligesom yöars 43, 6 af yövars.
for fo 29, 3 af forlgg; såt 16, 4 sandsynlig af hugSir, som Vgls. har; grindr
38, 6 af grindir. Følgende Omsætninger restaurere vel den oprindelige Text:
fimm våntm 65, 1; åör grjöti 87, 2. Linjen 53, 4, som ender paa dag, er vel
senere indsat, til 86, 6 er at stryge. 60, 8 er sidste Ord at udtale som
vilir, opstaaet af viljer, eller som viljor, jfr. VUi, Fili, Kili. Maaské lygi
eller lygje 33, 4 og 93, 3. Tilbage staar hår logi 15, 3 (hvilken Linje er for
kort); svarahi 36, 1 (der kan have afløst et ensbetydende Udtryk); hnefi
73, 3 (hvor Udtrykket er paafaldende).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
