Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 —
antage, at alle Beretninger om nordiske Skjolde med billedlige* *
Fremstillinger af Myther og Sagn skulde umiddelbart eller
middelbart ene og alene være fremkaldte ved disse sydlandske
digteriske Beskrivelser, uden at tilsvarende Skjolde virkelig
fandtes i Norden.
Imod en saadan Mening taler navnlig Fortællingen om det
Skjold, som Einar Skaalaglam fik af Haakon Jarl og gav til
Egil Skallagrimssøn. Thi denne Fortælling synes, om den end
kanské ikke i alle Stykker er fuldt historisk, dog i det
væsentlige at maatte være paalidelig. Sagaen fortæller udførlig om
dette Skjold. Det blev under et Bryllup paa Island ødelagt
derved, at det blev kastet i et Syrekar, hvorefter Egil lod
tage Gruldplademe af. Man har heraf sluttet, at der ved
Malingen paa Skjoldet ikke var anvendt Oljefarve1).
Det er let forklarligt, at Sagnet, saaledes som i
Fortællingerne hos Saxo, kan have henført Skjolde med billedlige
Fremstillinger af Heltebedrifter, naar saadanne virkelig fandtes
i Norden, til Personer og Tider, som de ikke historisk har
tilhørt. I Saxos Meddelelser om Amleths og Hildigers Skjolde
kan ogsaa meget skyldes den lærde danske Forfatters egen
Udsmykning, f. Ex. det, at Billederne paa Skjoldene fremstilles
ikke blot som bemalede, men som formede ved Maling2).
Hvilket Trin i Kunstens Udvikling har nu de i Brages
Ragnarsdraapa beskrevne Billeder paa hans Skjold tilhørt?’
Til hvilken Tid henvise disse Billeder, hvad enten de blot har
været udførte i Digtet eller tillige paa et virkeligt Skjold?
Dette er et Spørgsmaal, som Ingen, saavidt jeg véd hidtil har
fremsat, naar jeg ser bort fra de i det foregaaende tilbageviste^
Ytringer af Vigfusson. Endnu mindre har Nogen besvaret dette*
Spørgsmaal.
Fremstillingsmaaden og den kunstneriske Stil i Billederne*
paa Brages, Tjodolvs og Einar Skaalaglams Skjolde har vi ikke
Midler til at bestemme. Men det er umiskjendeligt, at disse*
Billeder ved sine Grjenstande staar i historisk Forbindelse*
med den kunstneriske Virksomhed, der mellem 975 og 990
afbildede mythiske Begivenheder i Olav Paas Hal paa Island.
Et af Billederne i denne Hal fremstillede den samme Begivenhed
*) Weinhold, Altnord. Leben S. 428.
*) Hverken Ordet fått, der bruges om Billederne paa Skjoldene i Brages
Ragnarsdråpa og i Haustløng, eller skript, skrifa maa nødvendig forstaaes
om Maling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
