Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 90 —
den islandske Traditions Meddelelser om denne Kong Bjørn er
paalidelige. Hervarar saga1) kar følgende Slægtrække:
Ragnarr lodbrok
I
Bjørn jamsida
I
Eirikr Bj arnar son
I
Bjørn at Haugi.
Altsaa skal Brage have været Skald baade hos Ragnar og
hos dennes Sønnesøns Søn! Og den Bjørn, der sikkert vides at
have været Konge i Sverige 830, skal have været en Sønnesøns
Søn af den Ragnar, der sikkert vides at have hærjet i
Frank-rige i 845! Dette dømmer sig selv.
Yi har i det foregaaende seet, at det er uhistorisk, hvad
islandske Skrifter fortælle, at Brages Svigerfader hos en svensk
Konge Øystein frelste sit Liv ved et Digt og at Brage var
Skald hos en svensk Kong Øystein. Yi har da al Grund til
ikke at stole altfor meget paa de islandske Skrifters Beretning,
at Brage har været Skald hos den svenske Konge Bjørn og
hos ham har frelst sit Liv ved et Digt.
Den Tradition, som lader Brage digte baade om Ragnar
og om Bjørn, er dog vistnok ældre end den, som gjør Bjørn til
Sønnesøns Søn af Ragnar, thi Bjørn var jo virkelig samtidig
med Ragnar.
Da en Strophe i Brages Ragnarsdraapa, saaledes som vi
tidligere har seet, behandler et til Sverige stedfæstet Sagn og
indeholder flere svenske Ord, saa kunde man maaské deri ville
finde en Støtte for det, at Brage i første Halvdel af 9de Aarh.
har digtet om svenske Konger.
Strophen om Gevjon og Gylve beviser vistnok, at dens
Forfatter enten tildels har opholdt sig i Sverige eller tildels
har færdets blandt svenske Mænd. Og vi har al Grund til at
tro, at den samme Forfatter har i Brages Navn digtet om den
svenske Konge Bjørn at Haugi og om Kong Øystein, der udgives
for en svensk Konge. Men dette giver intet som helst Bevis
for, at disse Digte er saa gamle som fra c. 840, eller imod den *)
*) S. Bugges Udg. S. 293 f. Jfr. den der vedføiede Anmærkning. I Sn.
Edda ed. AM. III, 310 siges: «De hoc rege Historia Hervaræ certissimam
antiqvitatis traditionem nobis servasse videtur»!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
