Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 92 —
Konge. Denne Fortælling indeholder flere Ting, som ikke kan
være historiske. For det første kunde en Datter af Bj armemes
Konge ikke hede Ljufvina, da dette er et vestgermansk Navn.
For det andet véd man af Ohtheres Beretning til Kong Ælfred,
at Horder ikke saa tidlig gjorde Tog til Bj armeland. Men i
senere nordiske Sagn om Begivenheder fra den tidlige
Vikingetid føres Bjarmerne oftere ind. Saaledes f. Ex. i det af
Steen-strup1) oplyste Sagn, som Saxo (p. 452 ed. M.) meddeler om
Begners Tog til Bjarmerne, hvor Navnet «Bjarmer» er kommet
ind istedenfor «St. Germanus» * 2).
Navnet Ljufvina synes dog, netop fordi det er fremmed, at
være oprindeligt i Sagnet om Geirmund og Haamund. Men i
Sturlunga og Hålfs saga er dette Kvindenavn forsvundet, og
Hålfs saga har isteden derfor Hagny Hakes Datter som Navn
paa Kongesønnernes Moder. Navnene Håmundr, Hagny, Hahi,
Hjgrr danner Allitteration med hverandre. Ljufvina var vel i
en anden Form af Sagnet som Trælkvinde gift med Trællen
Lodhgttr og Moder til Leifr. Jeg erkj ender her et af en Digter
formet Sagn, som indeholder svage historiske Elementer.
Sagnet lægger en kunstløs folkelig Strophe (Tveir ’ro inni
o. s. v.) om Hjors spæde Sønner Haamund og Geirmund i
Munden paa Brage. Jeg finder, at der er al Grund til at holde
denne Strophe for den ældste af de, man har tillagt Brage.
Men netop det, at Brage i Sagnet nævntes som Skald, vakte
naturlig Trangen til at skaffe kunstige Digte, som hvis
Forfatter han nævntes, til Veie.
Det, som Slægttraditionen hos Høvdingeætter i det hele
bedst og længst bevarer, er vel Slægtrækken, der angiver
vedkommende Æts Aner, Mand efter Mand i lige Linje, samt
Ættens nærmeste Forgreninger. Dog kan ogsaa Slægtrækken
i Traditionen let forvanskes, dels ved Udfalden af enkelte Led
eller ved Forveksling af Personer med samme Navn, dels ved
en naturlig Tendens til at knytte Vedkommendes egen Slægt
til andre navnkundigere eller mere anseede Ætter og Personer,
*) Normannerne I, 97—104.
2) Lydligheden mellem Germanus, der i engelsk Mund kunde blive til
mGeorman, og ags. Beormas Gen. Beorma, oldn. Bjarmar kunde her virke med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
