Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 103 —
Excurs I.
Forholdet mellem Brages Vers og Vers af andre
Kunstskalde.
Hvor jeg foran har omtalt Forholdet mellem Brages og
Egils Vers, har jeg med Flid ikke taget Hensyn til Egils
lausavisur, fordi disses Authenti for de flestes Vedkommende
synes mig usikker og ialfald ikke uden en udførlig Udvikling
om de enkelte, som her vilde føre for vidt, tilnærmelsesvis kan
bestemmes.
Dr. Falk bemærker følgende: «prymreginn premja | pröttigr
i Ragnarsdraapa ligner stærkt prym-rggnir pegna \ pröttharÖr i
Egils saga (F. Jönssons Udg. S. 196). Man tør vel endog sige,
at Egils saga bestyrker den af Metret krævede Correctur pröttigr
for pröttig i Brages Vers. Kenningen prym reginn premja (der er
efterlignet i Eyrb. 19, 2: prym-vidr premja) synes mindre
oprindelig end Egils Kenning prym-rggnir vigelds; thi premjar
betegner en vis Del af Sværdet og kan derfor først i mere afledet
Brug, som pars pro toto, anvendes synonymt med sverd (sml.
premja lax, premja linnr = Sværd)». Denne Dr. Falks
Følgeslutning synes mig ikke sikker. Ved Bedømmelsen af Udtrykket
maa ogsaa tages Hensyn til i prym premja Kormåks s. Str. 35.
Det sjældne ørlygi «Kamp» forekommer hos Brage (Sn. E. I,
436) og i en lausavlsa af Egil (Str. 37).
Det er mig sandsynligt, at Brages Udtryk (Sn. E. I, 256):
Oh borÖroins barda \ brautar hringr (pvengr U) indeholder en
Efterligning af Udtrykket shipum bordroinn barda i en Strophe,
som Einar skålaglamm skal have digtet c. 985—986*). Det
omvendte forekommer mig mindre sandsynligt, fordi Epithetet
bordroinn er temmelig ørkesløst i Brages Vers, men ikke i
Einars.
Brage betegner Hymer som vågs hyr-sendir (Sn. I, 504).
Skal en kenning nogensinde kaldes schablonmæssig, saa maa det l
l) Se Egils s. F. Jönssons Udg. S. 291, 400.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
