- Project Runeberg -  Bidrag til den Äldste Skaldedigtnings Historie /
118

(1894) Author: Sophus Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 118 —

Analogidannelse istedenfor den ældre i Eddadigtene og andre
Kvæder brugte Form burar efter Nomin. burr. Men denne
Nomin. selv er i Norsk neppe ældre end Aar 900, da vi paa
Røk-Stenen finde sitiR — oldn. sitr.

Det gjælder om Ynglingatal, i Ligbed med hvad jeg har
udviklet om Brages Vers, at det paa Grund af de i Digtet
forekommende kenningar er utilstedeligt at holde det, saaledes
som f. Ex. Finnur Jönsson gjør, for ældre end næsten alle nu
bevarede Eddadigte. Thi de for Ynglingatal eiendommelige
kenningar har tværtimod, om end i noget mindre Grad end de
i Brages Vers, et mere afledet, mindre oprindeligt Præg end de i
Eddadigtene forekommende. Dette har allerede Svend
Grundtvig (Er Nordens gamle literatur norsk? S. 83 f.) rigtig
fremhævet.

I Ynglingatal bruges kenningar, som bestaar af flere Led
end nogen kenning, som forekommer i et heroisk Eddadigt.
Ilden betegnes i Yt. ved mange flere forskjellige kenningar. En
af disse er dynjandi bani Hålfs (tidligere vel Håålfs eller Hfrolfs)
Yt. 10 «Halvs knitrende Bane», som hentyder til Sagnet om,
at Kong Halv i Hordaland blev indebrændt. Intet Eddakvad
bruger en kenning, som henviser til et særlig norsk Heltesagn.

I Yt. 12 betegner Gliinis Gnå vistnok «Hel». Her er
alt-saa Navnet paa en Guddom Gnå anvendt i omskrivende
Betegnelse for en anden Guddom. Dette er et af de i Ynglingatal
brugte Kunstlerier, som har mange Analogier i andre
Hirdskaldes Digtning, men til hvilke det poetiske Udtryk i
Eddadigtene endnu ikke er naaet frem1). Saadanne Udtryk er bl. a.
foranledigede derved, at de med tyr «Gud» sammensatte Navne
paa Oden, Sigtyr, Hertyr og fl., af Skaldene feilagtig blev
opfattede som sammensatte med Navnet paa en fra Oden
forskjellig Gud Tyr.

I Yt. 27 er en Okses Horn betegnet som farra trjönu
flæ-mingr, og efter dette Vers er flæmingr opført i den versificerede
Fortegnelse over poetiske Betegnelser for «Sværd». Hvad
betyder dette Ord? Flæmingjar er Flamlændere. Altsaa er *)

*) Dog er et Udtryk som linnvengis Bil Oddr. 33 om en menneskelig
Kvinde nær beslægtet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:50:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bsskaldehi/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free