Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 121 —
For det Tilfælde, at nogen skulde mene, at Forfatterne af
Ypluspå og Grimnismål omvendt skulde have kjendt og laant
Udtryk fra Ynglingatal, vil jeg godtgjøre, at en saadan Mening
er utilstedelig. Først omtaler jeg Forholdet mellem Grimn.
og Yt.
Søhhmimir nævnes kun Grimn. 50 og Yt. 3 foruden i
Fortegnelsen over «Fættenavne i Sn. E.; Grimn. hentyder til em
bestemt Mythe om ham og kan derfor ikke have øst sin
Kundskab om ham fra Yt. T Grimn. 49 gives Oplysning om, under
hvilke Forhold Oden kaldtes prör, og dette Navn kan derfor
her ikke være laant fra Yt. Ligesaa lidet kan pridi i Grimn. 46
være laant fra Yt. 47, thi Grimn. kjender foruden en Mængde
andre Odensnavne ogsaa Hår og Jafnhår, med hvilke pridi
nødvendig hører sammen. Altsaa har Forfatteren af Yt. laant fra
Grimn.
hveårungr forekommer foruden i Jættefortegnelsen i Snorres
Edda kun i Yspå 55 og i Yt. 47. Men kun Vpluspå viser os,
saaledes som jeg i det følgende skal søge at godtgiøre,
Udtrykkets Oprindelse, og dette maa derfor fra Yspå være gaaet
over til Yt.
Navnet Byleistr kan fra Vspå 51, hvor «Byleists Broder»
omtales, være gaaet over til Yt. 45, som omtaler «Byleists
Broders Datter»; det omvendte Forhold er her uantageligt.
Desuden er Yt. i sit poetiske Udtryk overhoved mindre
oprindeligt end Ypluspå, og det samme gjælder dets Yersemaal. Derfor
kan Forfatteren af Ypluspå ikke have laant fra Yt. Det
omvendte har været Tilfældet.
Udtrykket hliåar pang Yt. 34 synes at være laant fra
hild-pang Alvissmål 28, uagtet hint er usammensat, dette sammensat.
At vid foldar prgm Yt. 52 forudsætter vid jardar prgm HyndL
35, vil jeg derimod ikke paastaa.
De Gudedigte, af hvilke Ynglingatal tydeligst viser sig at
være paavirket, Ypluspå og Grimnismål er, som man nu
almindelig anerkjender, ikke ældre end 10de Aarh.J) og de er, som jeg
andensteds udførlig skal søge at vise, digtede i Britannien. * *)
studier 205) Sgkmimir af sgk sakar og 1 feser med Torbjørnsson i Yt. 3 feira
Sgkmims (8. 202). Denne sidste Forandring synes mig mindre sandsynlig,
fordi den imod Haandskrifterne ophæver Overensstemmelsen mellem
Grimnismål og Ynglingatal ved et Navn, som ellers ikke forekommer.
*) Finnur Jönsson (Litt. Hist. I, 66) sætter Vøluspå til c. 936 (940)„
Grimnismål til c. 900—926, Alvissmål til c. 950 (975).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
