Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 130 —
a t Y n g 1 i n g a t a 1, der sikkert er forfattet af samme
Skald som Halvstrophen, kan være digtet kos en
Konge paa Vestfold eller i Grenland, som var Søn
af Olav Geirstadalv. Forfatteren af Ynglingatal
maa tværtimod kave staaet i Forbindelse med
kristne Mænd. Heraf følger videre, at der i Ynglingatal
efter Stropken om Olav Geirstadalv maa være faldt ud flere
Stropker, som Snorre og de andre Islændinger, der nævne
Ynglingatal, ikke kar kjendt. I disse Stropker maa Ynglingekonger,
som fulgte efter Olav Geirstadalv, kave været nævnte.
Allerede deri, at Ordet heidsæi er kristeligt, kar vi et Bidrag
til at bestemme Tiden for Tilblivelsen af den kos Olav Tordssøn
anførte Halvstropke og det sikkert af samme Skald forfattede
Digt Ynglingatal, kvad enten dette er forfattet i Norge eller
(kvorom allerede nogle Momenter i det foregaaende kar vakt
Formodning) i Vesten.
I en irsk Krønike fortælles det, at de Fremmede i Irland
fra 948 af begyndte at antage den kristne Tro og at døbes1).
I 943 lod den norske Konge Olav Kvaran fra Dublin sig døbe
i England* 2). Allerede den Omstændighed, at Ordet heidsæi,
som kar bestemt kristelig Betydning, forekommer i et Vers, der
er forfattet af Ynglingatals Digter, gjør det køist usandsynligt,
at Ynglingatal skulde være synderlig ældre end 950.
Hvad betyder nu: heidsæi å Fjgrnis fjgllum drygdi?
Commen-taren forklarer fjgll Fjgrnis ved fjgll sækonungs d. e. hafit.
Søkongenavnet Fjgrnir er mulig laant fra AtlakviÖa 10,
kvor Fjgrnir er Navnet paa en af Kong Gunnars Huskarle, thi
paa lignende Maade bruges Budli og Gjuki af Skaldene som
Søkongenavne. Hvis dette er rigtigt, tør man slutte, at den
anførte Halvstropke, som tillægges Tjodolv, er yngre end
AtlakviÖa, som Finnur Jönsson sætter til c. 975—1000, men som
vel er ældre.
drygja heidsæi maa betegne «at fuldbyrde noget, hvorved
man viser tilbedende Ærefrygt ligeoverfor Gud, Guds Helligdom
eller Helgener»3). Men hvorledes kan man fuldbyrde en saadan
Handling å Fjgrnis fjgllum d. e. paa Havet? Hvad Ordeiie
heidsæi å Fjgrnis fjgllum drygdi (d. e. udførte paa Havet en
*) Steenstrup, Normannerne, III, 126.
2) Steenstrup, III, 79.
3) Jfr. drygja heidinn sid EiÖs. I, 27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
