Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 132 —
I 980 *) blev Maelsechlainn Konge i Irland og overvandt
samme Aar de Fremmede ved Kongesædet Temair (Tara). «Det
var slemt», siger en irsk Krønikeskriver, «for begge Parter at
mødes der; men det var værre for de Fremmede. Thi der faldt
Ragnall, Amlaibhs Søn, de Fremmedes Konge (efter et andet
Haandskrift: Høikonge) og Conmael Gilles Søn, en anden af
de Fremmedes Høikonger2) ... og Amlaibh Sitriucs Søn, de
Fremmedes Overkonge, drog paa en Pilegrimsreise til Iona (Hi,
Icolmcill).» Til denne Kamp,havde Nordmændene faaet Hjælp
fra andre norske Nybygder, navnlig fra Sudrøeme. Efter
Seieren beleirede Maelsechlainn Dublin, og de Fremmede maatte
slutte en ufordelagtig Fred. Maelsechlainn kundgjorde, at enhver
Irlænder, som var paa de Fremmedes Grund i Trældom og
Undertrykkelse, frit kunde drage til sit Hjem.
Olav Kvaran, om hvem det siges, at han kom til Hi
(Icolm-cill, nu Iona) i Anger, døde der det følgende Aar 981, som det
heder, efter Anger og et godt Liv3).
Ogsaa islandske Sagaer kj ender Olav Kvaran. Hos ham
opholdt sig ifølge Landnaamabok Islændingen Porgils orraskåld.
Ordene i Tjodolvs Vers heiåsæi å Fjgrnis fjgllum drygdi
(d. e. udførte paa Havet en Handling, som viste Ærefrygt for
Gud, Guds Hus eller Helgener) er efter min Formodning mulig
at forstaa om Olav Kvaran, som af Anger først af alle
Nordboer foretog en Pilegrimsreise over Havet til den hellige 0
Icolmcill, hvor han efter et fromt Liv det følgende Aar døde.
Jeg kan ingen anden Person finde, paa hvem man ved de
nævnte Ord skulde kunne tænke.
Ordene:
par er heidsæi
å Fjgrnis
fjgllum drygöi
er ikke bevarede i sin Sammenhæng.
*) Efter nogle Krøniker 978, efter andre 979.
*) Andre Haandskrifter har et andet rigtigere Udtryk, se Steenstrup
ni, hö.
• 8) De nyeste Hovedværker om disse Begivenheder er Todd, Oogadh
Gaedhel, navnlig Cl, 47 , 286 f., og Steenstrup, Normannerne, 3dje Bind.
Sammenlign ogsaa Zimmer Kelt. Beitr. III, 66, Munch «Det norske Folks
Historie» og Haliday «The Scandinavian kingdom of Dublin».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
