Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 164 —
Det eneste Exempel, som W. kunde anføre til Støtte for
sin Opfatning, er i Str. 49:
ok umråö
at glum stilli
hgfuö heiptrækt
at hilmi droy
hvor Vigfusson, men med urette, oversætter: «and a deadly
hate, long nursed, drew treachery, upon the king, upon the
drunken prince.»
Egilsson, Wisén og Finnur Jönsson har rigtig forstaaet, at
at hilmi her ikke er sidestillet med at glum stilli. Man skal
forbinde umråö drö at hilmi «sveg Kongen». Derimod giver at
glum stilli en Tidsbestemmelse «da Fyrsten var drukken»1).
3) Wadsteins Mening, at rggnvaldr i Yt. 53 er Appellativ,
ikke Navn, synes mig lidet rimelig ogsaa, fordi man venter,
at Kongens Navn nævnes i samme Strophe som Tilnavnet.
Desuden var Rggnvaldr paa den Tid, da Yt. efter Wadstein
skal være forfattet, og meget tidligere et vel kjendt Mandsnavn,
der flerfe G-ange havde været baaret af Konger af norsk Æt,
medens et Appellativ rggnvaldr ingensteds kan paavises. Det er
der-% for usandsynligt, at Skalden skulde betegne Harald Haarfagre
appellativisk som rggnvaldr og derved mene «den vældige
Hersker»; thi dette Ord kunde føre til Misforstaaelse eller ialfald
lede Tanken hen paa andre Personer end Harald.2)
4) Wadsteins Antagelse, at rggnvaldr i Yt. 53 skulde være
Appellativ, maatte ialfald gjøre det nødvendigt at forudsætte
(hvad W. ikke siger, at han forudsætter), at der forud for Yt.
53 var faldt bort en af Islændingeme ikke kjendt Strophe,
hvori Harald (Haarfagre) havde været nævnt ved Navn; thi
*) Ovenstaaende synes mig at godtgjøre, at det ogsaa maa forkastes,
naar Wadstein (S. 69 f.) i Yt. 32 læser:
øges Mama,
bragnengs burs
og oversætter <skräckinjagarens järna, bragningssonens». *Mod Wadsteins
Opfatning af dette Sted taler ogsaa den Omstændighed, at vid i 32, 1 maa
være svagt betonet og derfor neppe kan være Adverbium; jfr. dog 46, 6.
2) Vægten af dette Argument ijæmes ikke ganske derved, at Dömarr i
Yt. 10 først betegnes som yngvi og derpaa kaldes med sit Navn, medens
Yngvi i Yt. 20 er Navn. (Noreen Uppsalastudier 222 fremsætter en
eiendommelig Opfatning af Yt. 10.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
