Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 170 —
Fremdeles argumenterer W. paa følgende Maade: Yt. er
en Efterligning af Hål. (ikke Hal. af Yt.), fordi Hal. i ældre
Tid var meget mere bekjendt end Yt. Jeg forstaar ikke,
hvorledes dette kan bevise noget om, hvilket af de to Digte der er
det ældste.
Virgil har i sin Æneide efterlignet Ennius’s Annaler i
mangt og meget, og dog har Virgils Digt allerede i gammel
Tid været mere bekjendt end Ennius’s. Der kunde nævnes
mange andre Exempler, som godtgjør, at en Efterligning kan
blive mere bekjendt end det efterlignede Digt.
«Vidare», argumenterer Wadstein, «är Håløygiatals
författare aldeles säkert en värklig ock känd historisk
personlighet, varemot Ynglingatals föregivna upphov «friööölfr» är
skäligen mytisk.» Hvis det forholder sig saa, at fjjööolfr, der
nævnes som Ynglingatals Forfatter, er mythisk, skulde man
vel deraf (hvis man overhoved kan slutte noget) snarere slutte,
at Ynglingatal er ældre end Håleygjatal. Flere græske episke
Digtere, som er fuldt historiske Personligheder, har i den
alexandrinske og romerske Periode efterlignet Homer, der vel
med mindst ligesaa god Grund som Tjodolv Hvinverske kan
kaldes mythisk. Om Tjodolv skal jeg tale mere i det følgende.
For at Håleygjatal ikke er en Efterligning, taler ifølge
Wadstein (S. 86 ff.) ikke mindst kraftig dets Forfatters Eivind
Skaldaspillers store Begavelse som Digter. Dette Argument
holder sig efter mit Skjøn til en temmelig modem og ikke
almenhistorisk Opfatning af litterær Efterligning. Tanken
f. Ex. paa Virgil vil godtgjøre, hvor liden Vægt Argumentet
har. Men det synes mig at tabe al sin Vægt derved, at W.
ikke har godtgjort og visselig heller ikke kan godtgjøre, at
Håleygjatal i poetisk Henseende staar over Ynglingatal1).
Jeg tror saaledes at have godtgjort, at alle de
Argumenter, ved hvilke Wadstein har villet godtgjøre, at Ynglingatal
er en Efterligning af Håleygjatal og at hint Digt er forfattet
mellem c. 1000 og c. 1135, i saa Henseende aldeles ingen
Beviskraft har.
Alle Oldgranskere er ved Ynglingatal og Håleygjatal enige
om, at det ene Digt er en Efterligning af det andet. Jeg skal *)
*) Jeg finder det ikke nødvendigt her at indlade mig paa Wadsteins
Udtalelser om Forholdet mellem Eiriksmål og Håkonarmål og om Tilnavnet
skåldaspillir^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
