Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 171 —
nu anføre Grunde, som tale for, at Hål. er en Efterligning af
Yt., og for, at Forholdet ikke er det omvendte.
1) Forfatteren af Ynglingatal har efter Traditionen levet
før Forfatteren af Håleygjatal. Denne Grund holder jeg
vistnok ikke for i og for sig at være fuldt bevisende. Men der
maa tillægges den nogen Vægt, saalænge det ikke er bevist, at
Tjodolv Hvin verske eller Ynglingatals Forfatter har levet senere
end Eivind Skaldaspiller.
2) Håleygjatal omtaler Begivenheder, som er senere end de,
der omtales i de nu kj endte Stropher af Ynglingatal. Heller
ikke dette Argument er alene fuldt bevisende, men Vægt
har det.
3) Jeg har ovenfor (S. 149—153) søgt at gjøre det
sandsynligt, at Planen for Ynglingatal tildels skyldes umiddelbar
Paa-virkning fra irsk Kunstdigtning. Dette taler vel for, at
Håleygjatal, som ikke staar denne saa nær, er en Efterligning af
Ynglingatal, ikke omvendt.
4) Jeg har ovenfor (S. 125—127) søgt at vise, at Egil
Skallagrimssøn har kjendt Ynglingatal. Hvis dette er rigtigt,
kan Ynglingatal ikke være yngre end Hål. og ikke være digtet
mellem c. 1000 og c. 1135.
5) I Hål. ligesom hos Egil Skallagrimssøn træder Mythen
om Digterdrikken stærkt frem. Hvis Yt. havde været en
Efterligning af Hål., skulde man vente, at Forfatteren af Yt. havde
optaget dette Motiv, hvad han, saa vidt vi véd, ikke har gjort.
6) I Hål. er det ofte Tilfældet, at der ved Udgangen af
Strophens fjerde Linje ikke er noget logisk Indsnit, men at
dette falder ved Udgangen af den følgende Linje; se Hål. 6,
11, 12, 13, 16. Dette er derimod ikke Tilfældet i Yt. Da Yt.
her stemmer overens med Eddadigtene, synes det nævnte
Forhold i Hål. at maatte være en Novation. Heraf synes at følge,
at Yt. ikke kan være en Efterligning af Hål.
7) De poetiske Omskrivninger i Hål. synes mig i det hele
noget kunstigere end de i Yt. forekommende, uagtet Gustav
Storm (Norsk hist. Tidsskr. IH, 59) efter mit Skjøn har
fremhævet Forskjellen i saa Henseende for stærkt. Der er
aaben-bart et særligt Forhold mellem følgende to Udtryk for «blev
hængt»: temja skyldi svalan hest Signyjar vers Yt. 17 og grimman
tamdi .... Sigars jo Hål. 6. Men naar Galgen af en Digter
betegnes ved et Ord for «Hest» med en deraf styret Genetiv
af et sagnhistorisk Navn, da er det naturligt, at Navnet paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
