Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i- 172 —
en Sagnhelt, som er bleven hængt, og ikke Navnet paa en
Sagnhelt, som har ladet en anden hænge, anføres i Genetiv.
Nu var Sigar den, som lod Signys Elsker Hagbard hænge.
Udtrykket er derfor kunstigere i Hal. end det dermed i
Forbindelse staaende Udtryk i Yt. Ogsaa dette taler noget for,
at Hål. er en Efterligning af Yt., og imod Antagelsen af det
omvendte Forhold.
8) En Skald vilde ikke kunne hædre en Konge synderlig
ved at føre hans Slægt op til Guderne, hvis en anden Skald
tidligere havde gjort det samme for en Jarl. Derimod kunde
det omvendt være meget naturligt at ville hædre Haakon Jarl;
naar denne var bleven mægtig som en Konge og havde
fortrængt Kongerne af Harald Haarfagres Æt, ved at gjøre ham,
som en anden Skald tidligere havde gjort norske Konger, til
en Guds Ætling. Jfr. Maurer Huldar saga S. 52 = 274.
9) Ordet menglgtuör om en Fyrste forekommer baade i Yt.
(Str. 5) og i Hål. (Str. 6), men ellers kun i Snorres Håttatal,
og derfor er det nævnte Ord aabenbart enten fra Yt. kommet
ind i Hål. eller fra Hål. ind i Yt. Men nu er det i Yt.
Vanlande, som kaldes menglgtuör, og om hans Søn Visbur fortælles
det i Ynglinga saga, at han giver sin Brud gulimen, et
Hals-baand af Guld. Dette gullmen gaar efter Yngl. saga i Arv til
en senere Konge af samme Æt Agne, og ved det voldes dennes
Død. Dette sidste siges ogsaa i Ynglingatal 16:
gceöing
med gullmeni
Loga dis
’ at lopti hof.
Jeg tror derfor snarest med Nor een1), at der er en særlig
Forbindelse mellem Udtrykket menglgtuör i Yt. om Ynglingekongen
Vanlande og det gullmen, som bliver skjæbnesvangert for hans
Ætlinger. Derimod i Hål., hvor menglgtuör er brugt om
Haaløy-gernes Konge Gudlaug, har Udtrykket, saavidt man nu kan
se, ingen Tilknytning til noget Sagn, men synes at være brugt
som en schablonmæssig Skaldékenning. Derfor er, tror jeg, *)
*) Se Uppsalastudier S. 212. Dog tør jeg ikke med Noreen bruge
menglgtuör som Bevis for, at Visbur var samme Person som Vanlande.
Men jeg formoder, at Sagnet er ufuldstændig gjengivet i Yngl. saga. Sagnet
kan tidligere have fortalt f. Ex., at Vanlande gav sin Brud Driva et gullment
og at hun gav dette til deres Søn Visbur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
